søndag den 11. januar 2015

Romeo og Julie

Vi kender jo historien til hudløshed: De stridende familier Montague og Capulet og kærlighedshistorien om familiernes børn, der forelsker sig og dør. Men det er lang tid siden jeg har set den i en så intens forestilling, som i Elisa Kragerups iscenesættelse i Skuespilhuset.


Der er ikke tale om et udstyrsstykke med flere overdådige kulisser, men om en simpel, der er formet som sofa eller lænestol, hvor de medvirkende løber op og holder fast og falder ned igen. Det er altså¨skuespillet, der er det helt centrale, nærmest som på Shakespeares egen tid. 

Og skuespillet er sublimt. Thomas Hwan er højtflyvende som Romeo og Danica Curcic Jule skolepige (Julie er bare 13 år) smuk og handlekraftig i både kærlighed og død. Jeg kunne nævne resten af de medvirkende, men ingen nævnt ingen glemt. 

På vej hjem fra teatret gik jeg forbi Den Franske Ambassade og stod et øjeblik ved lysene, blomsterne og hilsnerne efter terrorangrebet på Charlie Heblo og tænkte over, hvor kort vi egentlig er kommet fra 1400-tallets Verona. kærligheden kommer alt for ofre til kort overfor had og ære.

Romeo og Julie, Drt Kgl. Teater, Skuespilhuset Store Scene. Til 13. januar 2015, men med repremiere i oktober 2015Foto: Natascha Thiara Rydvald/Det Kgl. Teater

Ingen kommentarer: