Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

søndag den 25. november 2007

Svøbsk

En gang i mellem skal man prøve noget nyt, så derfor var jeg lørdag aften til folkemusikkoncert med en trio bestående af en harmonikaspiller, en violinist og en percussionist. Sandt at sige, så kender jeg harmonikaspilleren, Maren Hallberg Larsen, fra jeg var barn og hendes forældre hører til mine forældres venner. Udover Maren, så består trioen af Jørgen Dickmeiss på violin, guitar og vokal og af percussionisten Tira Skamby, der fornylig har sluttet sig til gruppen.

Trioen kalder sig Svøbsk og det er navnet på en traditionel dans, hvor man snurrer rundt og rundt, svøbt i en tæt omfavnelse.
De spiller folkemusik, både fra de danske udkantsområder og fra resten af Europa. Særligt tæt bliver det dog i deres egne kompositioner, som f.eks. Hindsholm, der er skrevet på og om halvøen nord for Kerteminde på Fyn.
Folkemusikken er langt fra populærmusikken, så derfor er fantastisk at selv unge mennesker vil spille den traditionelle musik og selv komponere videre på den. Alene af den grund af Svøbsk og deres musik vigtig og når man samtidig kan se deres kærligheden blomstre men musikken spiller, så bliver det en nyelse at høre på.
Svøbsk. I Copenhagen Folk Club, Byggeriets Hus på Frederiksberg. Lørdag d. 24. november.

mandag den 1. oktober 2007

Musikhuset Århus - Symfonisk Sal

I forbindelse med endnu en af mine arbejdsdage i det århusianske har jeg haft mulighed for at besøge Musikhuset Århus nye Symfoniske Sal. Salen er - sammen med en Rytmisk Sal, en Kammermusiksal og en mindre scene, Filuren, til brug for børneteatre - placeret bagved det eksisterende musikhus, således at man kommer ud på en mindre vandring for at komme ned til de nye sale og det nye foyer, kaldet Torvet.

Endnu er Torvet ikke færdigt, da Ingvar Cronhammers udsmykning endnu ikke er færdig. den kommer til at bestå af en sort fontæne med en diameter på tre meter. Fra loftet sender en dyse en tynd vandstråle ned mod fontainen og modsat lyser en rød laserstråle, som en form for timeglas. Herudover vil der være rødt lys under forbindelsen mellem den gamle og den nye del af musikhuset og en brandvej under forbindelsen, vil være sort med røde lys. Herudover manglr der siddemuligheder til bare nogle af de mange mennesker, som må forventes at være til koncerterne i salene og en bedre bar end de tilfældige borde, som for øjeblikket er stillet op. Jeg kan ikke tro, at det er pointen, at man skal småløbe frem og tilbage. Endelig så skal man passe på, når man skal ned på toiletterne, for hvis man går forkert, så står man midt i studieadministrationen for Det Jyske Musikkonservatorium eller Den Jyske Operas nodearkiv. Da bygningen også indeholder lokaler for dem. Her vil en bedre skiltning være fornuftig.

Selve den Symfoniske Sal har 1.200 pladser og er i lyst asketræ med sorte stole og har akustikken til at man kan fornøje sig med den klassiske musik.

Kilde: Musikhuset Århus.

tirsdag den 18. september 2007

Fjernsynsprogrammer

Jeg anvender i det daglige tekst-tv og aviserne fjernsynsprogrammer til at planlægge, hvad jeg skal se i fjernsynet om aftenen. Men jeg mener efterhånden at kvaliteten bliver lavere og lavere. Særligt er informationerne om nabolandenes programmer reduceret og sat i en skriftstørrelse, der er umulig for almindelige mennesker at læse. Med reklamerne for Verdens Tv, så får man lidt mere at vide om, hvad der sker.

Jeg opdagede i dag kun ved at zappe forbi, at SVT 1 i aften sender uddrag fra BBC's Last Night Of The Proms. Gad vide om Danmarks Radio overhovedet kan finde på at sende den slags i fjernsynet eller smager det lidt for meget af kultur?

fredag den 13. juli 2007

S.O.M.M.E.R

Danmarks kedeligste orkester TV-2 har udgivet en ny single for os der drømmer om sol og sommer: S.O.M.M.E.R.
Køb den her, hos din foretrukne musikbutik på nettet eller i din lokale pladebutik.

søndag den 18. februar 2007

Om Danmarks Radio

Gennem de sidste par måneder har Danmarks Radio, DR, været kastet ud i store problemer, primært på baggrund af budgetforøgelsen i forbindelse med bygningen af DR Byen.

Det er ikke mindst DR Koncerthuset, tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel, der står for den største del af det stigende budget, så meget så der er enkelte firmaer, der har foreslået at købe DR Koncerthuset og så lade DR leje sig ind. Det forslag er der enkelte politikere og kommentatorer der går ind form.

Men Danmarks Radion er ikke kun en medievirksomhed som konkurrerer med TV 2, Viasat, SBS og de øvrige kommercielle medievirksomheder om at levere det bedste fjernsyn, radio og internet til os brugere og licensbetalere. Danmarks Radio er mere end bare en medievirksomhed, Danmarks Radio er en af de vigtigste danske kulturinstitutioner. DR Koncerthuset er en hjørnesten i denne kulturinstitution: DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiounderholdningsorkestret og DR Bigband, DR Radiokoret og DR Radiopigekoret får alle plads i Koncerthuset og vil 200 gange om året vil der være koncerter i DR Koncerthuset.

Med Operaen og det kommende skuespilhus, så har København enstående steder til opera og skuspil. Med DR Koncerthuset, så får vi også et enestående sted til den symfoniske musik og det kan godt klare en højere pris.