Anna Karenina

Hvordan tager man en roman på næsten 1000 sider med et utal af personer og historier og koger det ned til to og en halv times teater? Og særligt en roman, som mange taler om, men meget færre overhovedet har læst (herunder undertegnede)? Det forsøger den tyske dramatiker Armin Petras sig med i sin version, der er frit efter,  Leo Tolstojs  roman Anna Karenina.

Scenen er sat i en nedslidt balsal med tre kvinder og fire mænd, der forsøger sig med kærligheden: Anna (Stine Stengade) er gift med ministeren Karenin (Jens Jacob Tychsen), men forelsker sig i Vronskij (Carsten Bjørnlund) under et  besøg hos Annas bror, Stefan (Mads M. Nielsen) og dennes bedragnes hustru Dasja (Laura Bro). Kitty (Karin Berg Heinemeier), der er søster til Dasja, er forelsket i Vronskij, men ender med at blive gift med Ljorvin (Rasmus Hammerich).

Balsalen kan være både skøjtebane og banegård og undervejs taler personerne til os i tredje person i monologer. Det lyder en smule hektisk, men det fungerer faktisk. Men alligevel går man hjem med en fornemmelse af ikke rigtig at være overbevidst om noget som helst. På en eller måde kommer kvinderne og kærligheden ikke under huden på os. Den eneste der rent faktisk giver os noget med hjem er mændene: Karenin og den grimme Ljorvin giver deres personer en dybde og dermed os andre nogle følelser.

Betty Nansen Teatret. Til 30. oktober 2011. Foto: Ulrik Jantzen / Stine Stengade