Formålet med prøvebelægningen er at teste forskellige forhold, inden der skal lægges i alt ca. 3 mio. sten i området. Vi skal bl.a. vurdere
- farver og farvemix på stenene
- belægningsmønstre
- ledelinjer med og uden lys
- overfladebehandling
- terræntilpasninger
- afvandingssystem
- fugetyper
- tilrettelæggelse af anlægsarbejdet
Når prøvebelægningen er lagt, vil vi undersøge slid, renhold osv. ved at teste prøvefeltet over en længere periode. Dette vil ikke medføre færdselsgener.
Det vindende forslag tager udgangspunkt i den omtalte brugerundersøgelse, der bl.a. konkluderede:
De analyserede interessentgrupper er enige om, at der helt overordnet bør ske forbedringer og fornyelse på tre punkter: Vedligeholdelse, renholdelse og cyklisme – samlet i et begreb, som hedder orden. Dette ønske kombineres også med, at dette i sig selv vil være med til at eliminere nogle af de kritiske punkter ved området i dag.
Det er jo næsten overraskende at det private DMA/research konsulentfirma kan nå den konklusion, men de har også undersøgt interessenternes fortrukne storbyer og her peger de på Rom og Paris:
Mange af begrundelserne for at foretrække disse byer harmonerer i vid udstrækning med de forslag og ideer til fornyelse, som er gengivet ovenstående.
Det er elementer som
- arkitektonisk og historisk bevaret, men fungerer i en moderne by
- mange luftige pladser/oaser med grønne områder med rar belysning og belægning
- god renholdelsesstandard
- mange cafeer og afslapningssteder
- god blanding af kultur og stil
- forskelligartede miljøer indenfor samme område
Så ud fra disse synspunkter er der ikke noget til hinder for, at området fra Amagertorv til Nørreport via fornyelsen kommer til at give sit bidrag til at præge København som en international storby.
Det er da mageløst, sådan kan man få nogle nye sten i en gågade til at give København præg af en international storby.
Projektet hedder "Fra Kultorvet til Mælkevejen" og forventes at være færdigt i 2012.
Kilde: Københavns Kommune. Visualisering: Polyform Arkitekter og Karres en Brands Landschapsarchitecten bv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar