Et Dukkehjem

Findes der mon gymnasieelever, der ikke har gennemgået Henrik Ibsens Et Dukkehjem? I hvert fald var Folketeatret (der nu hedder Folketeatret.dk af uransagelige grunde) fyldt af næsten interesserede gymnasieelever, da jeg var inde at se det. Handlingen er dermed også kendt for langt de fleste: Vi ved det ender med at Nora (Maibritt Saerens) går hjemmefra - Væk fra sin mand Torvald (Ole Lemmeke), sine børn og det dukkehjem, som hun leger rundt i.

Og et dukkehjem er der tale om her. Nora kravler rundt på scenografien og optræder meget mekanisk - ja som en dukke. Scenografien består af reoler med en skærm, hvor man kan vise de mennesker der kommer til lejligheden: Den gamle veninde Kristine Linde (Merete Nørgaard), Doktor Rank (Christian Mosbæk) og Noras mulige nemesis Nils Krogstad (Frank Theil).

For mig var første akt en sejtrækker: Nora er hammerirriterende og de øvrige fremstår som statister. Det er først i det endelige opgør mellem Nora og Torvald, at Maibritt Saerens rent faktisk viser sig som en glimrende skuespiller. Her i opgøret formår hun at springe af rollen som dukke og vise sig om en rigtig kvinde inden hun til sidste sprænger reolerne og går.

Men hvor er det at iscenesætteren Frederik Arntzen Neergaard vil hen med sin forestilling? Teksten er holdt til det oprindelige, men scenografi og kostumer er moderne. Vil han vise en klassisker for klassikerens egen skyld. Der er jo tale om et vigtigt stykke - det første moderne stykke i det hele taget eller vil han give os noget til, hvordan kvindefrigørelsen står i dag? Forestillingens problem er, at den vil begge dele og dermed formår han ikke at nogle af delene godt nok. Der er jo ellers massevis at ligestillingsproblemer at sætte til debat: Pornoficering, uligeløn, vold mod kvinder. Listen er lang, så Ibsens stykke er fortsat moderne og yderst relevant.

Folketeatret.dk: Et Dukkehjem. Af Henrik Ibsen. Scenografi: Nikolaj Heiselberg Trap
Iscenesættelse: Frederik Arntzen Neergaard.

Spiller på Folketeatret 6.-20. november, derefter turne til 21. december. Foto: Thomas Petri.

Cirkelbro over Christianshavns Kanal

Mellem Daniscos hovedkvarter og Nordeas hovedkvarter, på den gamle B&W-grund har Olafur Eliasson tegnet en ny bro, der består af fem cirkler med hver sin mast. Broen er 32 meter lang og vil kunne tillade mindre både og havnerundfarterne at komme igennem og ellers kan broen åbne for sejlbådene.

Broen kommer til at koste i alt 34 millioner, hvoraf Københavns Kommune betaler 7,7 millioner - og disse midler kommer rent faktisk fra et gavebrev, som Københavns Kommune fik af Privatbanken da byen fyldte 800 år i 1967.

Det er et tomt og vindblæst sted, som Cirkelbroen bliver placeret på. Det er meget sjældent at man har lyst til gå forbi Daniscos hovedsæde, så derfor vil broen gøre det meget lettere at komme rundt og bidrage til en forbedring af miljøet omkring kanalen. Men man må samtidig håbe, at der plads til en café eller en anden for for liv, for ellers bliver området ikke en del af det maritime miljø.

Kilde: Nordea-fonden.

Kulturløs kritik af klokkeringning

Der er ingen grænser for, hvordan politikere vil blande sig i folkekirkens forhold. Nu er det kirkeklokkerne, der ringer solen op og ned, som gør folk utilfredse og naturligvis er der en politiker eller to, der vil tage sagen op. Bente Dahl fra Det Radikale Venstre siger til 24timer:

Vi har faktisk tænkt på at tage det op. Vi er i en anden situation i dag end i 1685, hvor loven blev lavet, og vi mener, at kirkerne bør underlægges de samme regler som alle andre.

Venstres medlem af Folketingets Kirkeudvalg Per Bisgaard supplerer:

Hvis der er nogen, der føler sig forulempet af det her, er det da klart noget, vi vil kigge på.

Undskyld mig. Men måske kunne folk se sig om, inden de flytter ind: Det er jo ikke fordi kirken dukker op om søndagen. Den har som oftest ligger der i 100 år. Hvorfor er det lige, at vi skal smide de danske traditioner væk?

Tidligere i år har vi set det med lukkeloven, hvor det nu skal være muligt for butikkerne at holde åbent hver søndag, bortset fra helligdage. I lighed med lukkeloven fortæller kirkeringningen, at der er morgen og aften og hvile dage. Men det er liberalisterne er jo ligeglade med. Her handler det om profit og nyttemaksimering.

Texas - baseret på virkelige hændelser

Stein Bagger. Bernard Badoff. Roskilde Bank. Sagerne om bedrageri og fusk i erhvervsvirksomheder har der været mange i de seneste år. På Teater Grob - der ligger på Nørrebrogade 37, hvor Kaleidoskop lå frem til denne sæson - tager de livtag med erhvervslivets skandaler og viser samtidig de almindelige mennesker der kommer til at bøde for skandalerne:

Kenneth (Thomas Levin) er direktør i firma, der sælger anparter i oliemøller i Texas. Anparterne sælger af ihærdige sælgere, der hver måned deltager i en salgskonkurrence om at nå det højeste salg. I stykket er det Sarah (Charlotte Munch), der er i slutningen af 20erne og med en søn på ni år, der er i fokus og endelig med muligheden for at vinde månedens salgskonkurrence- de øvrige sælgere spilles ganske glimrende af elever fra Skuespillerskolen Ophelia. I virkeligheden indeholder oliemøllerne ikke noget olie og Kenneth har fået pengene til at etablere sin virksomhed fra salg af narkotika. Således ser vi i første del, det pæne kontor i Bredgade, med sælgerne i pæne jakkesæt og dyre ure: Her er der styr på og ejerne overlever og festen er i gang med champagne og limousiner. Her sælges drømme.

Men hver gang, der bliver solgt en drøm, så bliver der også købt en: Det ser vi i anden del, hvor vi er i en to værelses på Glasvej i Nordvest. Her bor politibetjenten Anders (Troels Thorsen) med sin gravide kæreste Sofie (Signe Vaupel). Anders har, uden Sofies vidende, "investeret" arven efter Sofies mor i oliemøllerne i Texas og hvor det der startede som en investering på 25.000 er endt med yderligere indbetalinger på i alt 600.000. Anders vil gerne give Sofie hendes drømmehus, men taber drømmen på gulvet, da der ikke er tale om anparter der giver afkast, men kun udgifter og flere udgifter. Om Anders får sine penge og sin kæreste igen - det skal jeg ikke afsløre her.

Stykket giver dermed de to sider af den liberalisme, som har været målet for regeringerne i starten af dette århundrede: Hvis vi giver los og lader de initiativrige erhvervsfolk klare sig selv, så bliver nogen nok rigere - dem selv, Men på den anden side sidder der almindelige mennesker tilbage med taber. Liberalisterne vil sige, at kunderne selv kan gennemskue de komplekse og juridiske betingelser, der fremgår af tegningsmaterialet. Jyske Invest anfører f.eks. i et svar til Finanstilsynet følgende:

Hedgeforeningen Jyske Invest ligger i den forbindelse vægt på, at salgsbrochuren for Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, som består af markedsføringsmateriale, vilkårsbeskrivelse, vedtægter og tegningsprospekt, skal
læses og vurderes i sin helhed, at en vurdering af enkeltstående eller løsrevne formuleringer er uhjemlet, ligesom en vurdering hverken kan eller skal baseres på en retrospektiv vinkel, og at en vurdering tværtimod skal tage udgangspunkt i en gennemsnitsoplyst investor, som må forudsættes at have et vist niveau af kendskab til investeringsteori og på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor udbuddet finder sted.

Finanstilsynet giver herefter en påtale. Men Jyske Invest og sælgerne i Jyske Bank er jo ligeglade om deres kunder har et kendskab til investeringsteori (hvem har det?), men det fremgår ikke af Jyske Invests hjemmeside.

Texas formår på glimrende vis at vise problemerne med liberalismen. Svaret på liberalismen er det socialdemokratiske velfærdssamfund, hvor staten sætter rammerne for erhvervslivet. Men vi kan ikke kun gøre det i Danmark. Derfor er EU det klare middel til at sikre en reel regulering af erhvervslivet. Texas bør være pligtforestilling for de højreorienterede liberalister.

Texas - baseret på virkelige hændelser. Teater Grob. Manuskript: Andreas Garfield. Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger. Scenografi: Christian Friedländer. Spilleperiode: 19.09.09 – 24.10.09.

Stenene på Købmagergade

For to måneder siden skrev jeg om Københavns Kommunes forsøg med ny belægning på Købmagergade mellem Klareboderne og Kronprinsensgade.

Nu er stenene lagt og jeg finder, at vi får en meget rodet gaderum, hvor mønsteret i stenene næsten skrige til hinanden og dermed tage oplevelsen fra husene og det er særligt problematisk, når Købmagergade både har Regensen, Rundetårn og den gamle Postgaard.

Man kunne i lighed med Strøget lægge en grå natursten, i stedet for disse mønstre af grå, hvid og sort. Det ligner alt for meget de gågader, som mange provinsbyer lagde i starten af 1970erne, der bestod af store sorte og hvide sten.

Kilde: Københavns Kommune. Visualisering af Polyform Arkitekter og Karres en Brands Landschapsarchitecten bv

Nye sten på Købmagergade

For to år siden skrev jeg her på bloggen om Købmagergade og den idékonkurrence, som på det tidspunkt blev udskrevet. Nu er man så nået frem til at man lægge et prøvefelt med det forslag der vandt idékonkurrencen og efterfølgende er bearbejdet.

Det bliver på strækningen mellem Klareboderne og Kronprinsensgade, at Københavns Kommune lægger nye sten og :

Formålet med prøvebelægningen er at teste forskellige forhold, inden der skal lægges i alt ca. 3 mio. sten i området. Vi skal bl.a. vurdere

• farver og farvemix på stenene
• belægningsmønstre
• ledelinjer med og uden lys
• overfladebehandling
• terræntilpasninger
• afvandingssystem
• fugetyper
• tilrettelæggelse af anlægsarbejdet

Når prøvebelægningen er lagt, vil vi undersøge slid, renhold osv. ved at teste prøvefeltet over en længere periode. Dette vil ikke medføre færdselsgener.

Det vindende forslag tager udgangspunkt i den omtalte brugerundersøgelse, der bl.a. konkluderede:

De analyserede interessentgrupper er enige om, at der helt overordnet bør ske forbedringer og fornyelse på tre punkter: Vedligeholdelse, renholdelse og cyklisme – samlet i et begreb, som hedder orden. Dette ønske kombineres også med, at dette i sig selv vil være med til at eliminere nogle af de kritiske punkter ved området i dag.

Det er jo næsten overraskende at det private DMA/research konsulentfirma kan nå den konklusion, men de har også undersøgt interessenternes fortrukne storbyer og her peger de på Rom og Paris:

Mange af begrundelserne for at foretrække disse byer harmonerer i vid udstrækning med de forslag og ideer til fornyelse, som er gengivet ovenstående.
Det er elementer som

• arkitektonisk og historisk bevaret, men fungerer i en moderne by
• mange luftige pladser/oaser med grønne områder med rar belysning og belægning
• god renholdelsesstandard
• mange cafeer og afslapningssteder
• god blanding af kultur og stil
• forskelligartede miljøer indenfor samme område

Så ud fra disse synspunkter er der ikke noget til hinder for, at området fra Amagertorv til Nørreport via fornyelsen kommer til at give sit bidrag til at præge København som en international storby.

Det er da mageløst, sådan kan man få nogle nye sten i en gågade til at give København præg af en international storby.

Projektet hedder "Fra Kultorvet til Mælkevejen" og forventes at være færdigt i 2012.

Kilde: Københavns Kommune. Visualisering: Polyform Arkitekter og Karres en Brands Landschapsarchitecten bv

Nordhavnen

For nylig blev konkurrencen om omdannelsen af Nordhavnen fra havn til byområde i det der bliver "Skandinaviens største byudviklingsområde" og som derudover udvider området med 100 ha (eller det der svarer til 300 fodboldbaner).

For enden af den eksisterende Nordhavn er det planen at anlægge en 1,1 kilometer lang Krydstogsterminal (det er den hvide linje på kortet ovenfor) og det kommer til at kunne ses fra f.eks. Charlottenlund Fort, som det fremgår af denne tegning nedenfor:

Visualiseringen viser hvordan situationen ser ud, når selve terminalen er bygget, men der står også:

Der er foretaget en fotoregistrering af de eksisterende forhold i november 2008 / Januar 2009. Disse optagelser danner grundlag for visualiseringer af de fremtidige forhold. [...] Visualiseringerne i denne rapport viser ikke nye bebyggelser på Nordhavnens eksisterende areal eller evt. ny bebyggelse på det opfyldte areal, samt depoter og behandlingsanlæg i anlægsperioden.

I planen fra Københavns Kommune hedder det:

Lige nu og her er planen primært at anlægge en ny krydstogtkaj til gavn for turismen og dermed for hele Hovedstadsregionen. Resten skal foreløbigt ligge uberørt hen. Men på sigt betyder udvidelsen, at man i fremtiden kan byudvikle Nordhavn yderligere ned til vandet og samtidig skabe flere rekreative områder i København. Området omkring den nye krydstogtterminal bliver et nyt udflugtsmål for københavnere og turister med udkigstårn, mulighed for spadsereture, løb, skating og meget mere.

Altså kan der komme både højhuse og andet på områder og det har jo endnu større konsekvenser for udsigten herfra.

Selve udvidelsen af området sker for at kunne placere jord for Metrocityringen og fra Nordhavnsvejen og det betyder ifølge VVM-analysen:

Igennem hele anlægs- og driftsfasen vil vejnettet blive belastet af en stor mængde lastbiler, som skal transportere jord/muck til depotet. Al jord ankommer på lastbiler gennem krydset Sundkrogsgade/Kalkbrænderihavnsgade. I worst case scenario vil den største jordmængde pr. årsbasis i anlægsfasen blive leveret i 2012 og i driftsfasen i 2013. Der vil her køre knap 60 lastbiler i timen pr. retning på Sundkrogsgade og videre ad transportruten ud i Nordhavn, svarende til en lastbil pr. minut.

Kilde og illustrationer: Københavns Kommune, By og Havn