Macbeth

Gasværket har et fascinerede stort teaterrum, hvor scenografen kan få noget fra hånden eller bruge de nøgne vægge og gulvet som det er. Men hvis man ikke passer på, så forsvinder selve stykket i effekter og videopræsentationer. Og det er lige præcis problemet med Katrine Wiedemanns iscenesættelse af Shakespeares Macbeth med scenografi af Maja Ravn. Vi skal både ud at køre med tog og en tur på havnen og se på HMS Duncan. Wiedemann og Ravn har tidligere arbejdet sammen om Et Drømmespil og Maria Stuart, der begge spillede på Betty Nansen Teatret, men på Gasværket går det desværre galt for dem. Det tidløse drama om magt og mord i Skotland bliver aldrig nærværende for os som tilskuere, da man hele tiden bliver forstyrret af de nye overraskende indfald.

Med gode kræfter som Sofie Gråbøl og Nicolas Bro, der er de bærende kræfter som hhv. Lady Macbeth og Macbeth er det ærgerligt, at der aldrig for alvor kommer magi ud af første akt - det virker som en meget lang introduktion af historien og personerne. I andet akt bliver der skåret ned for effekterne og op for skuespillet: Her sidder Macbeth på toppen af sin magt, med dræbte fjender og venter på sit endeligt - Det endeligt som heksene i starten af stykket spår ham. Lady Macbeth kan ikke komme over, at de i deres kamp for magten har slået både kvinder og børn i hjel og ender med at begå selvmord, ved at kaste sig i voldgraven, den eneste måde som hun kan vaske blodet af sine hænder.

Macbeth. Af Wiiliam Skakespeare. Gasværket, til 1. maj 2010. Instruktør: Katrine Wiedemann. Sceonografi og kostumer: Maja Ravn. Dramagturg: Karen-Maria Bille. Foto: Niklos Szabo.