Ved siden af Århus Musikhus åbnede for 2 år en gigantisk kube tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen. Det er Aros - Aarhus Kunstmuseum. Gennem kuben skærer et stort glasrum sig og forbinder de enkelte udstillingssale og de mange andre aktiviteter (som f.eks. butik, café og restaurant) som en kunstmuseum i dag skal indeholde.
Nederst i bygningen ligger særudstillingssalene og det passer meget godt til udstillingen af Michael Kvium: Her beværer vi rundt nede i menneskets skyggesider. Udstillingen er, med 100 billeder, den hidtil største præsentation af Michael Kviums værker og det givet mulighed for at samle billederne i suiter, der enkeltvis præsenterer et tema i Kviums produktion. Michael Kvium studerer menneskets og vores grundvilkår og der er hverken kronhjorte, kakkelborde eller friværider, men grimme blinde mennesker vi ser på billederne og vi ser på os selv. Vores verden er ikke pæn men grim.
Michael Kvium - Jaywalking Eyes. Aros, til 17. april 2006.
Michael Kvium står i øvrigt bag Folketingets portrætmaleri af fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar