Ambrosiusdigteren

Jeg har tidligere omtalt Ambrosiuseventyret, som handlede om en vores danske mest miskendte danske digtere: Ambrosius Stub. Nu har Vibeke Arndal afsluttet sin romanrække om Ambrosius med de voksne år af hans korte og omtumlede liv.

Første del blev afsluttet med Københavns brand i 1728. Vi følger Ambrosius på sin vej tilbage til Fyn og kærligheden til Mette Cathrine, der senere sender Ambrosius og Mette Cathrine ud i spillegæld og børn født i dølgsmål. Undervejs når Ambrosius at være både smugler og sekretær på en herregård.

Efter Mette Cathrines død i barselssengen opløser Ambrosius sin familie og flytter til Ribe og bliver ven med biskoppen i Tårnborg, H. A. Brorson. Det er også her at han skriver sine sidste og mest inderlige salmer, som f.eks. Jeg ser dit kunstværk, store gud (nr. 2o i Den Danske Salmebog). Undervejs møder vi også den lamme Sibylle, der gennem breve holder Ambrosius oven vande og hjælper ham igennem de store kriser.

Romanen bygger fint videre på første del og det er imponerende persongalleri, som Vibeke Arndal følger rundt og beskrivelser af Fyn og Fanø er næsten maleriske. Men den alvidende fortæller bliver enkelte steder lige lovlig meget dømmende i sin meget moderne indgangsvinkel til personerne.

Vibeke Arndal: Ambrosiusdigteren. Lindhardt og Ringhoff, 2. udgave, 2006.