Køge Bugt området er et af Københavns bedst planlagte områder. Tæt ved stationerne er der etagebebyggelser og butikscentre og enkelte højhuse. Og længere ude er der parcel- og rækkehuse. Fra de yderste områder kan man let og ugeneret komme til butikkerne og stationen via en gennemgående stisystem.
Der er dog et sted, hvor man aldrig har fået bygget en rigtig by omkring stationen og det er Vallensbæk. Men nu ser det ud til at der sker noget.
I en ny lokalplan (tillæg 1 til lokalplan nr. 60) for et område mellem Køge Bugt Motorvejen, Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej åbnes der mulighed for at bygge tre højhuse på 12 etager og i 35 meters højde.
Dermed får den flade Vallensbæk også et højhus som fikspunkt og det er så første gang siden 1970erne at der en af omegnskommunerne der går i gang med et højhusbyggeri. Man må håbe at det kan inspirere andre kommuner til at bygge højhuse. Specielt på den flade vestegn er der plads til flere højhuse.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Lokalplan 60 - tillæg 1.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar