”Jeg elsker duften af brændte klassikere om morgenen.”Mere skal der ikke til, så bliver man suget ind i Jokum Rohdes (Ja, vi er 13 der hedder Jokum i Danmark) fabel om et land der har forbudt kunst: Velkommen til flodbyen Kongstad med de syv broer og det lukkede tivoli Alhambra:
Werner Bruun er en møbelsnedker, der har et incestuøst forhold til sin mor, som også laver dukker. Politispionen Marc Dutroux (Ja, ham den belgiske forbryder) afslører ham og tager ham ind til Domhuset, hvor der bliver gennemført en retssag under ledelse af Dommer Wolff og anklageren Alexander Trocchi. Bruun bliver erklæret skyldig og får sin ene hånd skåret af. Herefter går det over stok og sten med uhyrlige oplevelser og historier om et forrykt samfund.
Jokum Rohde har en formidabel evne til at kombinere tunge filosofiske emner – som landets ledelse af de vise og de kloge, inspireret af Platon – med en mundret og moderne dansk. Kombinationen mellem det filosofiske og det populære gør det til et overordentlig godt stykke nyt dansk dramatik.
De kongelige skuespillere med Henning Jensen (Dommer Wolff) og Nicolas Bro (Werner Bruun) i spidsen gør det skræmmende godt. Udover de nævnte er Mikael Birkkjær (Alexander Trocchi) Sofie Stougaard (Carola Sørensen), Bodil Jørgensen (Miranda Bruun), Peter Gilsfort og Stig Hoffmeyer med.
Der er en god grund til at Pinocchios Aske er blevet indstillet til 4 priser ved Årets Reumert.
Pinocchios Aske. Af Jokum Rohde. Spillede sidste gang d. 7. april 2005 på Det Kgl. Teater. www.kglteater.dk. Læs også Katrine Sørensens blog om stykket her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar