Siden mit sidste indlæg her på bloggen er diskussionen om Brian Mikkelsens kanoner fortsat, og nedenfor hvor Kasper har kommenteret mit indlæg om netop kanonen.
Diskussionens skillelinier er meget interessante: Læs f.eks. artiklen om kulturkanonen på Liberator.dk her. Den primære skillelinie er mellem De konservative og liberalisterne. På sidelinien står så socialdemokrater og radikale. De Radikale har en lang, liberal tradition for ikke at stille krav til kulturen eller uddannelsessystemet og vil derfor være imod. Socialdemokraterne derimod er modstandere fordi det er Brian Mikkelsens kanon og ikke Mette Frederiksens.
Disse nye kanoner skal jo ikke mejsles i granit og sættes op foran Christiansborg. I første omgang vil bare diskussionen om dem og de mange alternative kanoner, som vil dukke op - Berlingske Tidende går i gang med deres egen – vil gøre os alle mere bevidste om vores fælles baggrund.
Dernæst må disse kanoner danne grundlag for at præcisere kravene til hvad eleverne i folkeskolen og på gymnasier skal kunne. Vi må kunne stille et krav om at alle skal have stiftet bekendtskab med indholdet af kanonerne – det må være en del af vores fælles almene dannelse. Men det er jo naturligvis klart at man ikke kan nøjes med kun at vide om kanonerne indhold alene. De må altid kunne sættes ind i en historisk og international kontekst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar