Jeg har tidligere været efter kulturminister Brian Mikkelsen og de manglende initiativer ved Folketingets åbning. I Berlingske Tidende i dag fremlægger han et forslag om en dansk kulturkanon.
Tidligere på året fremlagde et udvalg under Undervisningsministeriet et forslag til en litteær kanon, som alle danske folkeskoleelever skal læse. Selvom det efterfølgende har vist sig, at eleverne rent faktisk ikke skal læse teksterne, men kan nøjes med at læse lidt sekundær litteratur eller søge lidt på nettet. Det siger Ulla Tørnæs i hvert fald i Kristeligt Dagblad (For at læse hele artiklen, så kræver det dog et elektronisk abonnement).
Nu vil Brian Mikkelsen så have udarbejdet kulturkanoner indenfor 7 kulturelle områder:
- Billedkunst
- Arkitektur
- Design og Kunsthåndværk
- Musik
- Scenekunst
- Film
- Litteratur
De 7 nye kanoner må være grundlaget for en debat omkring hvad vi danskere står for og hvad vores – de såkaldt danske - værdier egentlig er. Kanonerne må også være et udgangspunkt for at sikre en almen dannelse blandt os danskere – den fælles referenceramme.
Den socialdemokratiske kulturordfører Mette Frederiksen kalder – ifølge Berlingske Tidende – forslaget for ”symbolsk, konserverende og ikke spor fremadrettet. Også hun mener, at man ved at opstille lister afskærer sig fra en masse, og at der samtidig ligger et kulturpolitisk valg i de værker, som bliver kanoniseret”.
Det viser desværre endnu en gang at Socialdemokratisk politik for øjeblikket mest er at være mod. Mette Frederiksen plejer da ellers ikke at være bleg for at vælge kultur for os andre – hvad vi skal se i fjernsynet, høre i radioen eller se i teatret, men kan vel være fordi hun ikke selv har forslået det.
Heldigvis ligger der jo et valg i hvilke værker der skal med på kanonlisterne. Det er jo netop pointen: Der er forskel på god og dårlig kunst. De kulturelle kanoner må samtidig være udgangspunkt for et opgør med at alle kan være kunstnere. Vi skal turde lægge mere vægt på det sublime i kunsten og målrette vores kulturstøtte. Jagten på det sublime er gået ind og det bliver spændende at følge – også her på bloggen.
Politiken har allerede bedt deres anmeldere om at komme med et forslag til kulturelle kanoner. dem kan du læse mere om her.
1 kommentar:
Hovedet på bloggen - jeg synes, det er en tåbelig idé med sådan en kulturkanon. Statsministeren havde jo faktisk ret, da han i sin nytårstale 2002 sagde, at vi ikke havde brug for smagsdommere - specielt ikke indenfor kultur og kunst.
Men det er heller ikke politikeres opgave at være smagsdommere. Og det frygter jeg lidt, det ender med.
Jeg kan - måske - se en idé med en kanon i skolevæsenet, da det her har et formål: Uddannelse.
Men hverken Brian Mikkelsen - eller Mette Frederiksen - skal altså bestemme, hvad der er god dansk kunst.
Der er naturligvis både god og dårlig kunst. Men hvem bestemmer det?
Henrik Nordbrandt sælger kun 800 eksempelarer af sin seneste digtsamling mod Hanne Vibeke Holsts enorme oplag af sine bøger. Men jeg er ikke i tvivl om, at Nordbrandts digte er 1 mia. gange bedre end Holsts retro-feministiske udgydelser, som hun kalder bøger.
Historisk har "parnasset" taget fejl så gruligt mange gange. Det bedste - eller værste - eksempel er Karl Gjellerup. Hvor mange har hørt om ham i dag? Han modtog faktisk Nobels Litteraturpris i 1917 sammen med Pontoppidan. Samtiden så ham som en stor forfatter, men ingen værdiger ham det store i dag. Hvorfor? Fordi det ikke var særlig stor kunst, han bedrev.
Indenfor film-kunsten gør det samme sig gældene. I det seneste nr. af EKKO (dansk magasin om medier) kåres en såkaldt "film-kanon" (de var hurtigere ude end Brian). Og her er 44 film, som parnasset nu mener, man bør kende. Men der er masser af film, på den liste, som jeg aldrig har set, og som jeg absolut heller ikke kunne tænke mig at se. Ligesom de også mener, at Ballings OlsenBande-film hører hjemme på listen. Gode film, ja, men stor kunst, nej!
For at slutte af, så er det da interessant med en debat om god og dårlig kunst, men et udgangspunkt i en kanon mener jeg faktisk er forkert.
Og i øvrigt, så er jeg helt enig med dig i din analyse af, at Socialdemokraterne er reduceret til partiet der siger "nej". Uanset hvad, der diskuteres... men det er en helt anden debat.
Send en kommentar