Lysene over København

For nylig udgav forfatteren Peter Olesen bogen Lys eller ej. København og Paris når mørket falder på. (Fotografier af Torben Petersen. 104 sider. Thaning & Appel. København 2004) bogen sammenligner det mørke København med det lysende Paris. Bogen handler om den måde vi oplyser – eller netop ikke oplyser – København og hvordan Paris hat sat blys på sine mange historiske bygninger. Bogen har været med til at starte en ny debat om hvordan vi skal belyse København. Debattens yderpunkter er de som ønsker en mørk by og taler om lysforurening og de som ønsker at lyse byen op. Læs mere om bogen og om mørke og lyse byer på Weekendavisen her.

Jeg elsker at opleve det halvdunkle studenterkvarter omkring Vor Frue Kirke og Universitet. Et område hvor man kan føle sig om en del af Guldalderens København og næsten tro at Søren Kierkegaard er den næste der kommer omkring hjørnet. Umiddelbart efter kan man følge med strømmen gennem Strøget og havne på den neonoplyste Rådhusplads, med det fascinerende Richshus, med Des Asmussens neonindramning og det lysende termometer og ovenover Utzon Franks Cykelpigen og Regnvejspigen, der fortæller om vejret. Ved havneløbet kan vi se over mod Operaen der allerede nu lyser op som et kulturelt fyrtårn, derude for enden.

På Christianshavn ligger Nordeas Henning Larsen tegnede hovedsæde, der lyser op om natten og ved siden af Daniscos hovedkvarter i den gamle sukkerfabrik der også har en belysning. Omvendt ligger der ned langs Kalvebod Brygge utallige mørke, monotone kontorbygninger. Her er der ikke noget at komme efter.

Det smukke ved København er jo netop at byen indeholder begge dele: Både den gamle historiske bydel og det moderne. Hvert enkelt kvarter kræver sin egen lyssætning.