I sidste uge meddelte Kulturarvsstyrelsen at Vesterport Station skal fredes. Læs fredningsmeddelelsen her. Vesterport station blev opført i 1934 og er et godt eksempel på hvordan danske arkitekter har fortolket internationale strømninger og givet dem noget tydeligt dansk. Vesterport Station er et mønster eksempel på hvordan en bygningsform fuldstændig kan underlægges bygningens funktion. Den brede hovedindgang med de afrundede pavillioner som nærmest suger pendlerne ind og ned på perronen ventende på det næste tog.
DSB er utilfredse med fredningen og mener at den "på sigt kan blive en hæmsko for banen udvikling og for en eventuel overdækning." DSB mener vil dog passe godt på stationen "så længe stationen er relevant og kan opfylde sin funktion".
Jeg er personligt glad for Kulturarvsstyrelsen har valgt at frede Vesterport. Samtidig forstår jeg ikke helt DSB's argumentation. Hvad er det for en funktion, som DSB mener at stationen kan mangle: At der ikke skal standse tog på stationen eller hvad? Det andet argument med en overdækning er jeg slet ikke tilhænger af. DSB har været med til at foreslå det i 1988, hvor man ville overdække banegraven og opføre 30.000 kvm. kontorer, butikker og parkering. Det tror jeg umiddelbart vil belaste den indre del af København med mere trafik end godt er. Derudover så har København for øjeblikket masser af gode områder til at bygge på, som f.eks. Ørestaden.
Vi skal bevare vores kulturarv også den mest moderne del af den. Det er vores pligt som samfund, at sikre hovedværker og tidstypiske bygninger for de fremtidige generationer. Der er Vesterport typisk for den internationale modernisme, som den var i 1930erne. Også kan man fra Vesterport ser over mod Arne Jacobsens fantastiske Royal Hotel, som er en milepæl i den internationale stil i 1950erne.
Generelt kan man sige, at området omkring Vesterport (det gamle banegårdsterræn, fra Københavns 2. banegård (1864-1911) er det eneste eksempel på at der skete noget i København fra næsten fra 1950 og til slutningen af 1980erne. Her ligger de store hotel- og kontorbygninger, med f.eks. Imperial eller SID's hovedkontor. Bygninger som i andre storbyer, som f.eks. Stockholm, har ændret karakterer på store områder, så er det i København kun dette område.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg tror, jeg er dybt uenig med dig, Jokum.
Vesterport station er i mine øjne ikke noget særligt - hverken funktionelt eller arkitektonisk.
Funktionelt er den i mine øjne alt lille og dårligt planlagt. Den er lang, men meget smal. Det betyder fx., at indgangspartiet, som du mener "suger pendlerne ind", ofte er proppet med mennesker, der ikke kan passere hinanden. Rulletrapperne er underdimensioneret, og man kan eksempelvis ikke passerere andre, der måske stopper op på trappen.
Indgangspartiet er heller ikke just særligt kønt eller brugbart. Butikken er alt for lille, og egentlig ganske unødvendig. Der ligger en 7-Eleven 20 meter herfra, der har et større udvalg og længere åbningstid. Salg af billetter kan foregå i automater eller måske på Hovedbanen et par hundrede meter herfra. Eller hos 7-Eleven.
Området omkring Vesterport er i mine øjne ikke just en af Københavns perler. Særligt synes jeg stadig, at Palads-komplekset skæmmer i ekstrem grad. Hvordan Nordisk Film dog har fået lov til at beholde den grimme bygning fatter jeg ikke i en by med facade-censur.
Den åbne banegrav er et minde fra damplokomotiverne, der skulle have frisk luft, når de dampede af. Lad os dog få den lukket foran hovedbanen og lavet en ordentlig banegårdsplads. I dag er den fuldstændig absurd med sin snørkelde trafik og usikre trafikanter.
Det samme med arealet "ovenpå Vesterport", der sagtens både kunne bebygges eller omdannes til et rekreativt område. Måske kunne man tilmed rive Palads ned i samme ombæring?
Fredninger er meget godt, men alt gammelt er ikke godt. Der er nogle bygninger og områder, som jeg simpelthen ikke fatter, hvordan man kan mene er en del af en danske kulturarv.
Rigtig mange stationsbygninger rundt om i landet er blevet fredet, bare fordi de er gamle og minder os om en simplere tid. Men det gør dem ikke bevaringsværdige i sig selv.
At frede bygninger bør man ikke gøre med let hånd. Man skal huske på, at det praktisk talt er umuligt at ophæve en fredning, og vi derfor belemrer fremtidige generationer med vores "smag" og vurderinger.
Send en kommentar