En smule stilhed før stormen

Hvad er egentlig teatrets rolle i det senmoderne samfund? Skal det følge med tiden eller fastholde sin egen postition? Det spørgsmål formår den 42-årige tysker Theresia Walser på en ganske underholdende måde at gøre levende for publikum i stykket En smule stilhed før stormen:

Tre generationer af skuespillere skal mødes og diskutere teatret og samtiden: Den ældre (Paul Hüttel), den midladrende (Thomas Mørk) og den unge (Mads Wille) og selvom de er meget forskellige, så har de det til fælles, at de alle har spillet Hitler på et tidspunkt - eller den unge har spillet Joseph Goebels og ikke Hitler.

Det er både velskrevet og velspillet og giver godt med stof til eftertanke. Den unge vil redde verden med videoindslag under stykket og med lyden af smeltende gletchere, hvor den ældre holder fast i en traditionel teater, hvor det handler om betoningen af de enkelte ord og udtalen af dem - det som den ældre kalder sprogets musik.

Opsætningen ramler sammen med den opståede diskussion om Det Kongelige Teaters rolle i Danmark. For mig er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt med et stort nationalt teater, der både skal spille de klassiske stykker og kunne prøve kræfter med nye dramatikere, som f.eks. Jokum Rohde, som bl.a. har fået sat Pinocchios Aske op og det uden at forfalde til anvendelsen af video og andre yderst kreative indfald, som mange andre forsøger sig med for at gøre klassikerne mere spændende og ungdommelige.

Taleteatret går forhåbentlig aldrig af mode og med stykker som En smule stilhed før stormen kommer det nok heller ikke til at ske.

En smule stilhed før stormen. Spillede på Husets Teater til 13. marts 2010 og er nu på turné til mere end 30 byer i Danmark. Manuskript: Theresia Walser. Iscenesættelse: Christoffer Berdal
Scenografi: Nina Flagstad. Oversættelse: Gitte Niemann, Simon Boberg.