torsdag den 20. november 2008

Brians fiasko

Så blev direktøren for Charlottenborg Bo Nilsson er fyret efter et millionunderskud og dermed ligger endnu et af fhv. Kulturminister Brian Mikkelsens prestige projekter i ruiner. Da den nye struktur for Charlottenborg blev præsenteret udtalte ministeren stolt:
Jeg venter mig meget af den nye konstruktion for Udstillingsbygningen og den nye rollefordeling mellem bestyrelse og direktør. Det er jo et sted med både stolte traditioner og et stort potentiale, og jeg har store forventninger til, at der nu kan sættes en markant forandringsproces i gang.

Og senere i 2006, da Bo Nilsson bliver ansat:

Vi har med Bo Nilsson fået en meget erfaren, dynamisk og faglig kompetent mand på posten som direktør for Charlottenborg Udstillingsbygning. Han har en bred viden om samtidskunsten og et stort internationalt netværk. Med Udstillingsbygningens nye bestyrelse og nu en ny direktør er der skabt en meget perspektivrig basis for en visionær udvikling og fornyelse af Charlottenborg Udstillingsbygning.
Jeg har store forventninger til den udstillingsprofil, direktør og bestyrelse sammen vil skabe, og at Charlottenborg Udstillingsbygning bliver den markant spiller på den danske kunstscene, både dens beliggenhed og tradition tilsiger.

Omlægningen af Charlottenborg er Brian Mikkelsens værk og viser sammen med det kuldsejlede salg af TV2 og problemerne for kommerciel radio, at Brian Mikkelsen nok nåede at sidde længe, men aldrig vil få sig et godt renomé.

Ingen kommentarer: