Industri, Industri - 25 stk. dansk kulturarv

Når vi i Danmark tænker på kulturminder, så handler det ofte om herregårde, borge og landbrugslandet som sådan. Det er fortællingen om godsejere og bønder, der omdanner naturen og laver marker og haveanlæg.

Men kulturminder er i vores tid meget mere, det kan være skibsværfter, fabrikker eller infrastrukturanlæg. Da 2007 er industrikulturens år har Kulturarvsstyrelsen udpeget 25 nationale industrikulturminder og det er dem, som denne bog handler om. Der er altså tale om en form for kanon over den periode, hvor Danmark blev moderne.

• Områderne er alle fra peiroden 1840 til 1970 og er udvalgt efter en række kriterier:
• repræsenterer karakteristiske brancher,
• afspejler industriens skiftende lokalisering og
  repræsenterer mangfoldigheden i industriens organisationsformer.

Der er med andre tale om en blandet landhandel, der dels taler om geografiske områder, som f.eks. Holmen og Frederiksværk, om konkrete fabrikker, f.eks. Rud Rasmussens Snedkerier på Nørrebro eller jernbanestrækningen mellem København og Korsør.
Bogen består af en indledning og herefter en samlet præsentation af de 25 områder. Teksterne er skrevet af 29 forskellige forfatter og det blive bogens problem, da der kommer til at mangle sammenhæng mellem de enkelte tekstdele. Bedst står Ole Langes beskrivelser om C. F. Tietgens virksomheder, der i bogen er repræsenteret ved De Danske Spritfabrikkers anlæg i Aalborg.

Industrialiseringen i Danmark blev skabt af de mange tusinde arbejdsmænd og dem glemmer bogen stort set, de kommer kun med som lidt kolorit og enkelte steder i en strejke, som f.eks. om Mølleåvirksomhederne og særligt Brede, hvori det hedder:

I begyndelsen af december måtte arbejderne give op. enkelte steder skete der forbedringer af lønnen og nedsættelse af arbejdstiden; men som helhed havde arbejderne tabt strejken. de måtte acceptere udvidelsen af flervævesystemet, og den nye overenskomst blev femårig, selvom arbejderne havde ønsket den højst treårig.

Men der mangler bare den anden del af historien, nemlig at tekstilarbejderne fik stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet på de nye flervæve, ligesom strejken havde stor betydning netop for Tekstilarbejderforbundet og samtidig viser det, at de danske arbejdere ikke har været imod udvikling og nye maskiner (Læs mere om Tekstilarbejderforbundets historie og den store strejke i 1905 her i Lars Kjoelhede Christensens tekst.).

I forlagsomtalen kaldes den et pragtværk, det er et lige lovlig flot ord at bruge. Bogen fungerer som opslagsværk med mange flotte billeder og illustrative kort, men som industrihistorie virker den ikke.

Casper Jørgensen m.fl.: Industri, Industri. 25 stk. dansk kulturarv. Gads Forlag 2007. Også udgivet hos Bogblogger.dk.