En sang fra de varme lande

Hvornår har du, kære læser, sidst grinet i toogenhalvtime i træk?

Det er sjældent men med Ørkenens Sønners (fissefissefezfez!) nye show En sang fra de varme lande, så kommer man faktisk til det, selv i pausen, hvor man kan fornøje sig med Cairo Amts Ugeblad, der fortæller underholdende og mærkelige historier fra logens univers.

Vi starter i junglen hvor Ana Conda (Khamel Ull Zuut alias Niels Olsen med bananskørt og lakstøvler) møder Stanley (Ali Bubbas Barkhar alias Asger Reher), der jo er på jagt efter Dr. Livingstone I Presume, men i stedet støder ind i Tarzan (Omar Papa alias Søren Pilmark) og Karen Blixen (Yasifir Dosirfem alias Henrik Koefoed), der drømmer sig tilbage til sin Afrikanske Tarm.

Herfra går det over stok og sten med sange fra under bæltestedet, fjertomanen Otto, der prutter pop-corn og til to øvrige store sketches, dels Casasblanca i Ricks Erstatningscafé med Ingrid Dværgman og endelig aftenens første landsmandsketch med Dorte, Grethe, Didrik og Gyllegården og her hvor det ser ud som det handler om at få de andre ud af fatning eller når Niels Olsen omtaler et brev fra advokaten, der nok i stedet er fra en sagfører og man kan se andre bryde sammen.

Mellem udstyrsstykkerne vises der filmen Metadon om byen Korsirøven, hvor Johnny Reimer optræder som Laura i stedet for Elin Reimer indtil det bliver opdaget af instruktøren og - heldigvis - med klassikerne Slikmutter og Gokkepigen.

Det er femte gang der er fælles rejsning i logen og denne gang overgår de sig selv.

Ørkenens Sønner: En Sang fra de varme lande. Glassalen i Tivoli og herefter turné i det næste års tid. Pressefoto: Torsten Graae, Graae, Armsgaard & Bangsbo.

Naturfortrolighed

Efter tabet af Norge og statsbankerotten i starten af 1800-tallet tændte guldalderens kunstnere håbet for os danskere: Nu skulle vi danskere se ind ad og opbygge en ny national identitet som en småstat i Europa. Specielt landskabsmaleriet blev en lovprisning af det danske landskab, ofte set som en kombination af landskabselementer fra forskellige dele af Danmark i det samme maleri. Johan Thomas Lundbye og Peter Christian Skovgaard er de største og mest kendte af af disse kunstnere, men Dankvart Dreyer (1816 - 1852) fortjener også sin plads i selskabet.

Dankvart Dreyer er stort set glemt i dag, da han hverken frekventerede de kendte i Rom (han fik aldrig et stipendium), eller blev kendt i det københavnske borgerskab, i stedet endte Dreyer som landmand i Barløse, tæt på hans barndomsby Assens. Alligevel nåede Dreyer at male en lang række stemningsfulde billeder, særligt på Fyn og men også Jylland besøgte og malede han.

Det er disse billeder, som for øjeblikket kan ses på Hirchsprungs Samling. Billederne viser ofte det menneskeskabte landskab, som f.eks. vej eller et hus - ikke som centrum, men som en del af bevægelse - nærmest som man selv oplever det en sommerdag på landet. Men aldrig et menneske. Som fynbo sansede Dreyer særligt det bløde fynske lys og skabte unikke farvekombinationer.

Det er en fin udstilling på et fint lille museum.

Naturfortrolighed. Dankvart Dreyer. Den Hirchsprungske Samling. Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. Særudstillingen er åben frem til d. 30. april 2007.

Enden er nær

I Arne Jacobsens hvide by ved Klampenborg ligger Bellevue Teatret og her opføres for øjeblikket forestillingen Enden er nær med brødrene Anders og Peter Lund Madsen.

Forestilling er måske så meget sagt, der mere tale om en række forskellige indslag, som brødrene forsøger at samle sammen:

Mest underholdende er brødrenes beretning om en tur til Verdens Ende, der overraskende nok ligger i Norge (se et web-cam fra området her). Det er ufatteligt underholdende og man nærmest triller ned af sædet i grin, når Anders fortæller om mærkelige skilte og viser dias fra deres tur. Vi får fortalt om de dummeste dyr i verden og om en hovedløs høne i Amerika. Disse fortællinger blandes med mimere (hvad skal det til for?), sange (hvor man ikke kan høre sangen) og endelig en strygekvarteten (Messerkvarteten) der både lyder og ser godt ud.

Brødrene kunne godt have brugt en redaktør på materialet. Forestillingen var lidt over to timer og det er en time for meget.

Enden er nær. Bellevue Teatret. Af og med Peter og Anders Lund Madsen. Instruktør: Maria Vinterberg. Scenograf: Marianne Vinterberg.

Fyrtårnet i Århus

Jeg har tidligere skrevet om højhusplaner i Århus og nu er resultatet af konkurrencen om projektet i Nordhavnet blevet offentliggjort.

Det er arkitekterne 3XNielsen og UNStudio fra Holland der har slået stregerne til det 142 meter høje hus, der skal stråle som et fyrtårn i natten. Det specielle ved dette højhusprojekt er, at man blander ejer- og lejerboliger, så også almindelige mennesker kan få plads i dette højhus.

I toppen af højhuset bliver der en offentlig restaurant og bar. Mon ikke der bliver kamp om pladserne når huset står færdigt. Mere mærkeligt er det dog, når der i pressemeddelelsen står at:

Forslaget byder på en ny havnepromenade med aftensol.

Jeg har dog altid troet at Århus på østkysten af Jylland og man derfor bedst har morgensolen, men åbenbart kan arkitekterne et eller andet særligt. Det er nærmest som Poul Krebs sang om små sensationer.

Kilder: Light*House, Århus Stiftstidende.

Drageløberen

Nogen gange kan en enkelt oplevelse sætte sit præg på det meste af ens liv, og en gang i mellem er det nødvendigt og muligt at gøre uret god igen. Det er udgangspunktet for Khaled Hosseinis Drageløberen.

Afghanistan, 1975. En dreng ser sin bedste ven blive voldtaget af nogle andre drenge uden at gøre en forskel. Denne oplevelse sætter sit præg på drengen og tvinger ham 25 år senere ud på en tur tilbage til Afghanistan for at hente sin vens og – viser det sig – halvbrors søn ud af det krigshærgede land. Det er fantastisk beretning om venskab og de oplevelser der binder os sammen som Hosseini har skrevet.

Bogen fortæller samtidig den afghanske udvikling fra et veludviklet samfund, der ødelægges af krig og til slut talebanernes tyranni. Alene derfor er romanen vigtig fordi den fortæller hvorfor NATOs kamp mod taleban skal vindes. Det fortjener den afghanske befolkning.

Khaled Hosseni: Drageløberen. Cicero 2003.