søndag den 21. august 2005
Den Hvide By
I Klampenborg ligger der en række forskellige bygninger, som indgår i en fantastisk enhed, som med arkitektens egne ord er ”realiseringen af drømmen om en ny og anderledes livsstil”.
Der er naturligvis tale om området ved Bellevue, Hvor de fleste huse tegnet af Arne Jacobsen: boligbebyggelsen Bella Vista, Bellevue Teatret, Mattsons Rideskole, rækkehusbebyggelsen Søholm, tankstationen ved Skovshoved Havn og Bellevue Strandbad. Hvert enkelt af husene er flotte i sig selv, men samlet er de det mest prægtige eksempel på den danske funktionalisme, som den kom til udtryk i 1930erne. Arne Jacobsen tegnede også et udsigtstårn, som desværre kun kom til tegnebordet.
I tidligere lå der en række badehoteller, ved Bellevue, men i 1923 brændte den ene. Dermed blev der åbnet for at stranden kunne blive tilgængelig for almindelige danskere. Et udvalg med statsminister Thorvald Stauning som formand fremlagde en plan for etableringen af en ny strandpark netop her. Haveanlægget med den store plæne blev tegnet af havearkitekten C. Th. Sørensen. Plænen skråner fra strandvejen og hele vejen ned til vandet. Selve strandbadet blev tegnet af Arne Jacobsen, der gravede omklædningen gravet ind i skrænterne, så der haveanlægget fortsat virker åbent og der er opdeling mellem den lukkede strand (Strandbadet var oprindeligt betalingsanlæg). Man klædte sig om i små bokse og afleverede sit tøj i en pose, med plads til både sko og hat til personalet, som opbevarede ting, mens man var på stranden.
Det andet strandhotel lå overfor Bellevue Teatret og blev først revet ned i 1973 og i dag er hele området åbent for københavnerne, hvor ungdommens strandsild og strandløver fornøjer sig i vandet på stranden eller på beach-volley-banerne. Den moderne frigørelse af mennesket, som startede med strandbadet i 1930erne lever i bedste velgående.
Her i Den hvide by planlægger en gruppe at opføre Arne Jacobsen og Flemming Lassens Fremtidens Hus fra en udstilling i Forum i 1929.
Litteratur:
Carsten Thau og Kjeld Vindum: Jacobsen, Arkitektens Forlag, 1998.
København før og nu og aldrig, bind 21. Søren Fogtdal, 2000
www.houseofarnejacobsen.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar