Madame Terror

For en del år siden afsluttede den svenske forfatter og journalist Jan Guillou (senest har jeg anmeldt Tyvenes Marked) sin dekalog om den svenske agent Carl Hamilton med En borger hævet over en hver mistanke, hvor det slår klik for Hamilton og han myrder en række meddelere for den svenske efterretningstjeneste, som Hamilton er blevet chef for. Det gør at han idømmes livsvarigt fængsel, men han undslipper og flytter til USA under navnet Mark Hamlon (Jan Guillou har i øvrigt udgivet en epilog om tiden i USA under titlen Hamlon).

Sidst vi hørte til Hamilton, var verden meget lettere: vi i vesten havde vundet den kolde krig og demokratiet gik sin sejrs gang over hele verden. Den gang mente vi at stod foran et nyt og mere fredeligt århundrede: Det 21. Mens vi gik og troede på den nye verdensorden, så rettede islamiske terrorister, under ledelse af Osama Bin Laden, et omfattende angreb på New York og i virkeligheden resten af den frie verden. Den gang stod vi skulder ved skulder med USA, men nu forlader Danmark, under ledelse af den ellers meget moralske Anders Fogh Rasmussen, koalitionen i Irak. Mens vi kæmper videre i Afghanistan. Imens står verden hver dag op til endnu en katastrofe et sted i verden.

Det er i denne terrorens nye tid, at PLO’s efterretningstjeneste køber en russisk ubåd, med en avanceret sonar, der gør det muligt at se langt under vand. Projektet hedder Pobjeda og ledes af den palæstinensiske brigadegeneral Mouna al Husseini, der skal få russiske ubådsfolk og palæstinensere til at samarbejde og lykkes kun, ved at de får en fælles chef, nemlig Hamilton. Projektets formål er at udslette den israelske flådebase i Haifa og lykkedes ganske fint og mens ubådens personale tager både israelske og amerikanske krigsfanger og behandler dem, som netop, krigsfanger bliver ubåden jagtet af amerikanske og britiske ubåde og skibe. Det lykkedes ubåden at komme til Sydafrika.

Bogens prolog giver også præmissen: At russiske videnskabsmænd har udviklet et avanceret sonarsystem, der kan se meget langt under vand og det er dette system der fik en amerikansk ubåd til at støde ind i ubåden Kursk, så den sank i 2000.

Hvad nu hvis, som den amerikanske præsident George W. bush siger det i bogen, ”…at (hvis) bare terroristerne skaffer sig tilstrækkeligt avancerede våben og går løs på vore flåde, så er de ikke længere terrorister.”? Hvis palæstinenserne i overensstemmelse med international lov kan gå i krig med Israel og sænke dets flåde, kan vi så fortsat kalde dem terrorister eller skal vi så kalde dem soldater? Det er noget af det, som stof til eftertanke, når Jan Guillou refererer udviklingen i verden, som han ser det og det går bl.a. ud over den amerikanske vicepræsident Dick Cheney. Men skal derfor heller ikke være bange for at blive udfordret i sit verdensbillede og det er der som oftest god brug for.

Jan Guillou: Madame Terror. Forlaget Modtryk, 2006.