I Paris skal der bygges et højhus, kaldet Phare, i bydelen La Defense, hvor også Speckelsens Menneskehedens Trimfbue er placeret. La Defense blev byplanlagt i 1950erne for at undgå at Paris' historiske bykerne blev overbebyrdet med højhuse.
Omvendt skal det gigantiske russiske energiselskab Gazprom i Skt. Petersborg have bygget et 77-etager højt hus, der skal placeres tæt på det historiske bycentrum ved Smolny Katedralen og Neva Floden.
Disse to projekter sætter den københavnske diskussion om højhuse i relief: For kan et højhus placeres alle steder eller er det nødvendigt at samle højhusene i særlige områder. I København har kommunen angivet en række placeringer for højhuse, der holder dem væk fra middelalderbyen. Netop derfor er plads til det nye højhus ved Tivoli (Læs mit indlæg Højhuset i Tivoli), da det ligger i den del af København, der først er opført efter 1850 og langt det meste først i 1900-tallet. Et højhus mellem Frue Kirke og Amagertorv ville være ødelæggende for byen, men udenfor Voldgaderne kan man sagtens opføre højhuse.
2 kommentarer:
Hvor kan man læse mere om projekterne?
-Maja
For én, der som undertegnede bor i skyggen Codanhuset, og dagligt spadserer igennem turbulenserne fra både den og SAS-hotellet ved Frihedsstøtten føles det lidt ildevarslende, når man følger debatten, bl.a. vedr. den såkaldte Metropolzonen, om ikke snart København skulle stige på højhusvognen - igen!
Argumentet er, at højhuse kan være med til at fungere som landmarks, med til at give byen profil, og give lejlighed til at få bygget noget ny og opsigtsvækkende arkitektur, som København jo ikke ligefrem vrimler med.
Jeg synes, at disse målsætninger er prisværdige. Men erfaringerne med de højhuse, som allerede findes i København, viser, at man skal være meget varsom. Man skal tage hensyn til mindst tre ting:
- Den historiske by. Den eksisterende bebyggelse i København er kendetegnet ved at være relativt lav, sammenlignet med andre storbyer. Nye højhuse blandt de historiske huse, vil let komme til at kvæle disse, æstetisk set.
- Lyset. På de breddegrader, hvor vi bor, står solen det meste af året relativt lavt. Dette medfører, at højhuse kaster ekstremt lange skygger. Et eksempel på dette er Codan-huset, som formår at skygge for stort set hele eftermiddagssolen på Vesterbros Søfront ud mod Sct. Jørgens Sø, og dermed forringe den rekreative værdi af et af Vesterbros meget få grønne områder.
- Vinden. Vi må også erkende, at vi lever i et relativt stormomsust område, hvor der næsten aldrig er vindstille. Et eksempel på dette er Hotel Royal (SAS-Hotellet) ved Frihedsstøtten, hvor man året rundt kan få oplevelsen af at blive blæst næsten omkuld af kolde kastevinde, som skyldes den turbulens højhuse næsten altid forårsager.
Mit forslag er, at man ud fra ovenstående betragtninger ikke kan bygge nye egentlige højhuse inden for nogle af de eksisterende byområder i København uden at påføre dem alt for voldsomme gener. Hvorimod det vil ligge i fin forlængelse af den københavnske byggetradition, hvis både nye og eksisterende bygninger inden for de eksisterende byområder forsynes med TÅRNE, som ikke i samme grad laver ravage i form af massivitet, skygge og blæst over for de omkringliggende kvarterer.
MEN der er nogle oplagte muligheder, som stadsarkitekten også har været inde på, for at bygge et massivt højhusbyggeri på Refshaleøen, og gøre dette til Københavns svar på f.eks. La Defense i Paris.
Idet dette sted udgør NORDspidsen af Amager, vil højhusene ikke komme til at skygge for solen, hverken morgen, dag eller aften. Og blæsten, tja, den må man så bare vænne sig til i dette område!
HVORDAN skal man så komme til Refshaleøjen vil mange så spørge? Tja, vi må have nogle flere metrolinier. Lad tunnelboremaskinerne fortsætte i det uendelige. Jeg vil komme med forslag til nye linier senere.
Følg den videre debat på:
www.metropolzonen.dk
http://metropolzonen.smartlog.dk/
Send en kommentar