Tingenes uorden

Jeg har tidligere anmeldt Mathilde Walter Clarks debutroman Thomas Madsen Ego, og i dette efterår udkom så novellesamlingen Tingenes Uorden.

Sproget udfoldes på en særlig måde når man læser novellerne i Tingenes Uorden. Mathilde Walter Clark kan et eller andet med åbne sproget på en særlig måde, så man det meste af vejen sidder og klukker over hendes fortællinger. Hvor man kan man ellers nyde at læse om en mand, der glemmer begrebet fiskefilet eller om fuldmægtigen i et ministerium, der mister sine ting, lidt efter lidt.

I den sidste længere fortælling møde vi f.eks. en litterær salon, hvor personerne venter på, at en forfatter vil tage dem med i deres romaner og efterfølgende vandrer de fortsat rundt og venter på den næste forfatter. På et tidspunkt springer de over et hegn og her finder virkeligheden og fiktionen sammen, da området ikke er beskrevet og dermed bare er tomt.

Fortællingerne er underfundige, men altid med et større tema skrevet ind i den letforståelige tekst.

Mathilde Walter Clark: Tingenes Uorden, Samleren, 2005, 140 sider.