Teater og armslængder

MetroXpress skriver i dag, at kontrol kan kvæle teatre (læs om artiklen på DR Nyheder Online). Det er teaterchefen et af de meste spændende teatre, uden for København, nemlig Mungo Park i Allerød, Martin Lyngbo, der er ude med riven. I dag udbetales mere end 94 pct. af teaterudgifterne direkte fra staten, amterne og kommunerne, Kun 60 mio. udbetales af Teaterrådet, der består repræsentanter fra teaterbranchen.

Jeg mener ikke, at der er tale om store problemer i at støtten udbetales direkte fra politikerne. Det meste af støtten går nemlig ikke til konkrete forestillinger, men er støtte til driften af teatrene.

I artiklen i MetroXpress sammenligner Martin Lyngbo med filmens verden, hvor Det Danske Filminstitut står for vurderingerne og uddelinger og bruger eksplicit eksemplet med Dogme 95. Men Dogme 95 blev faktisk afvist af Det Danske Filminstitut og kun blev til noget fordi DR satte penge af til projektet. Læs f.eks. Weekendavisens artikel Ny luft i køkkenet (11/2005), som handler om Dogme ti år efter. Samtidig får man støtte til én fil på baggrund af manuskriptet.

På teaterområdet er det værdifuldt at holde fast i flerårige aftaler, hvor støtten gives som driftsstøtte. Problemet opstår hvis politikerne vil diktere prioriteringerne for teatrene. Det har jeg heldigvis endnu ikke set. Problemet opstår hvis politikerne for at spare ønsker at strømligne de enkelte teatre, så de hver får en speciale.