Frydenholm

I år er det 100 år siden Hans Scherfig blev født. Langt de fleste af os har i gymnasiet eller folkeskolen læst om forholdene på Metropolitanskolen i hans roman Det Forsømte Forår. I Frydenholm handler det om byen og godset Frydenholm under besættelsen.

Det er tydeligt at Scherfig er kommunist og udgangspunktet for bogen er at fortælle om den velvillige internering af kommunisterne, som det danske politi gennemførte allerede fra starten af besættelsen. Der blev lavet kartoteker, som man venligt delte med tyskerne og man gennemførte interneringen med stor ihærdighed.

Det er ikke et rart portræt, som bogen tegner af Socialdemokratiet og den socialdemokratiske del af Arbejderbevægelsen, særligt karakteriseret af fagforeningsformanden og sognerådsmedlemmet Rasmus Larsen, som danner sine holdninger på baggrund af cirkulærer fra København.

Storbønderne bliver også taget ved vingebenet: De tjener tykt på salg af tørv, træ og fødevarer til høje priser og har derfor råd til at få isoleret deres gårde og nye møbler. Betalt af de fattige landarbejdere og arbejdere.

Frydenholm er god underholdning og giver et godt perspektiv på hvordan besættelsen blev oplevet med en kommunistisk optik. Klassekamp (den gode gamle: Kampen mellem dem der ejer og dem der ikke ejer) og ”det borgerlige demokratis løgn” er gennemgående kommentarer.

Forbindelse med fejringen af 60-året for befrielsen er Frydenholm god læsning og giver et videre perspektiv: Anders Fogh taler om, at vi skal give en undskyldning for hvordan vi behandlede jødiske flygtninge før krigen og Dansk Folkeparti ønsker en sandhedskommission om samarbejdspolitikken. I sig selv ganske gode forslag, men problemet er, at det formentlig er kommunisterne der skal have den største undskyldning og som vil fremstå som de undertrykte.