Et Dukkehjem

Findes der mon gymnasieelever, der ikke har gennemgået Henrik Ibsens Et Dukkehjem? I hvert fald var Folketeatret (der nu hedder Folketeatret.dk af uransagelige grunde) fyldt af næsten interesserede gymnasieelever, da jeg var inde at se det. Handlingen er dermed også kendt for langt de fleste: Vi ved det ender med at Nora (Maibritt Saerens) går hjemmefra - Væk fra sin mand Torvald (Ole Lemmeke), sine børn og det dukkehjem, som hun leger rundt i.

Og et dukkehjem er der tale om her. Nora kravler rundt på scenografien og optræder meget mekanisk - ja som en dukke. Scenografien består af reoler med en skærm, hvor man kan vise de mennesker der kommer til lejligheden: Den gamle veninde Kristine Linde (Merete Nørgaard), Doktor Rank (Christian Mosbæk) og Noras mulige nemesis Nils Krogstad (Frank Theil).

For mig var første akt en sejtrækker: Nora er hammerirriterende og de øvrige fremstår som statister. Det er først i det endelige opgør mellem Nora og Torvald, at Maibritt Saerens rent faktisk viser sig som en glimrende skuespiller. Her i opgøret formår hun at springe af rollen som dukke og vise sig om en rigtig kvinde inden hun til sidste sprænger reolerne og går.

Men hvor er det at iscenesætteren Frederik Arntzen Neergaard vil hen med sin forestilling? Teksten er holdt til det oprindelige, men scenografi og kostumer er moderne. Vil han vise en klassisker for klassikerens egen skyld. Der er jo tale om et vigtigt stykke - det første moderne stykke i det hele taget eller vil han give os noget til, hvordan kvindefrigørelsen står i dag? Forestillingens problem er, at den vil begge dele og dermed formår han ikke at nogle af delene godt nok. Der er jo ellers massevis at ligestillingsproblemer at sætte til debat: Pornoficering, uligeløn, vold mod kvinder. Listen er lang, så Ibsens stykke er fortsat moderne og yderst relevant.

Folketeatret.dk: Et Dukkehjem. Af Henrik Ibsen. Scenografi: Nikolaj Heiselberg Trap
Iscenesættelse: Frederik Arntzen Neergaard.

Spiller på Folketeatret 6.-20. november, derefter turne til 21. december. Foto: Thomas Petri.