SOUP

Sydligst i Urban-planen på Amager ligger Solvang Centret. Oprindeligt lå her et supermarked og flere småbutikker. I dag ligger der stort set en lille centerpub og et par døgnkiosker tilbage, som sammen med kirken, biblioteket og en folkeskole udgør en samlet torvedannelse. I et forsøg på, at revitalisere centret har et tværæstetisk kunstprojekt overtaget centret og omdannet det til

et eksperiment drevet af ønsket om at basere den urbane udvikling på det eksisterende stofs kvaliteter- sociale som materielle- og som i Urbanplanen præsenteres og iscenesættes i skalaen 1:1.

Urbanplanen er - i lighed med de øvrige store og moderne boligområder fra 1960erne - nedsættende omtalt som ghettoer. Men Urbanplanen er det største bilfrie område i København og mellem husene findes større og mindre grønne områder, hvor der bl.a. findes en bondegård. Der derfor al mulig god grund til at sætte et positivt fokus på området. Men hvorfor lave et kunstprojekt med en bazar (jeg ville nok kalde det et loppemarked) og en meget smal taghave i gult træ, der mere har karakter af sti end af en have?

Er det virkelig de deltagende kunstnernes og arkitekternes indgangsvinkel til ressourcerne hos områdets beboere? At de kan få lov til at sælge deres gamle ting og hente friske krydderurter i taghaven? Mens vi udefra kommende kan komme og se folkloren i levende live.

Bliver de udenlandske beboere bedre integreret på denne måde? Det tror jeg ikke. Lad os i stedet for starte med at sørge for at alle kan få job eller uddannelse og igennem det få bedre mulighed for at deltage i det kulturelle liv. Vitaliseringen af et boligområde er ikke en bazar, men at undgå at beboerne og området er overladt til sig selv og forfaldet.

SOUP (Sol Over Urbanplanen). Remisevej 15, 2300 København S. 7. - 21. juni 2008.