søndag den 18. maj 2008

Tresserbeton

I dag bliver 1960erne store boligområder, som f.eks. Gellerup ved Århus eller Vollsmose ved Odense, nedsættende omtalt som betonghettoer. Men fortjener disse moderne byer en bedre ry?

Tre unge arkitekter fra Århus forsøger på at rehabilitere arkitekten bag Gellerup Knud Blach Petersen og fortælle historien om en arkitekt, der var konsekvent og visionær og stod bag en række af de modernistiske hovedværker i Århus, som f.eks. Europa-huset, Busgadehuset og City Vest.
Gellerup er jo realiseringen af velfærdssamfundet: Her opfører man en ny by med lys og luft og grønne områder og med indkøbsmuligheder, institutioner og skoler. Gode boliger med plads og indrettet med vaskemaskine og opvaskemaskine i samtlige lejligheder. I stedet for de slidte og ildelugtende baggårde i byernes brokvarterer. Problemet blev blot at de arbejdere, som byggeriet var tiltænkt i stedet flyttede i parcelhuse og overlod boligerne til de nyankomne fremmedarbejdere og de nye arbejdsløse i 1970erne krisetider.
Men idealet om en den gode og demokratiske by lever videre. Med Ritt Bjerregaards forslag om 5000 boliger til kr. 5.000, så er visionen grundlæggende den samme: Sikre almindelige borgere en god og billig bolig.
Det er lykkedes de postmoderne arkitekter og øvrige meningsdannere at lægge modernismen for had og idyllisere trekantede og mere eller mindre ubrugelige huse i stedet for at fokusere på at bygge fornuftige og ordentlige huse til mennesker. Mange af de nye boligkomplekser, som vi ser i dag er jo af beton men med en påhæftet murstensvæg. Det er på tide at betonen kommer til værdighed igen. Det håber jeg, at denne udstilling kan hjælpe med til.
Tresserbeton med kærlighed og fremtidsdrømme. Bygningskultur Danmark, Borgergade 111, København K. I weekenden fra den 16.-18- maj holder udstillingen åbent fra kl. 11-17. Herefter kan udstillingen opleves mandag til fredag frem til den 6. juni. Kilde: MetroXpress. Foto fra udstillingen af Klostervangen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg er meget enig med det fine i formålet i denne udstilling. Alt for mange gange ser folk ikke andet end kommunistisk endeløs grå beton, men eksempler som Gersagerparken i Greve viser at det ikke nødvendigvis behøver være gråt, bare fordi det er beton.

Desværre synes jeg 60ernes boligkvarterarktitekter i alt for mange tilfælde satte funktionalitet og udsmykning over formgivning.

Det fantastiske ved beton er jo at det er et meget plastisk materiale. Mange af roms historiske bygninger fra oldtiden er formet i netop beton, men det har ikke betyder at det hele blev frkantet. Her snakker vi kupler, kassetlofter og søjlegange. Det ville pynte hvis betonfascinerede arkitekter nogen gange tænkte ud over rampen og brugte materialets mange muligheder.

Anonym sagde ...

Hej. Det er nu 2013, men emnet er stadig højaktuelt, selvom udstillingen ikke er mere. Især her i Aarhus, hvor vi nu er i gang med at lancere den milliard dyre helhedsplan i Gellerup.

Som jeg ser det, har man i offentligheden (og også i mange arkitekters) øjne et helt forskruet billede af disse "beton-ghettoer".

Fakta er, at da eksempelvis Gellerupplanen blev bygget, var det fænomenale boliger! De ideer og den funktionalitet bygningerne og området indeholdt var der virklig gods i. De fleste vil nok få sig en overraskelse, når de dykker ned i sagerne.

Og problemet er da oftest faktisk heller ikke arkitekturen, men den ekstreme samfundudvikling Danmark (og hele verden) har været kastet ud i siden 70'erne, med globalisering, masse immigrationer og kontinuerlige økonomiske kriser. Problemerne i mange af "ghettoerne" er nemlig kommet udefra. Og det er meget vigtigt at forstå! Hvorfor det? Jo, fordi vores politikere (med arkitekterne som forlænget arm) igen og igen prøver at løse sociale og økonomiske og samfundsmæssige problemer med arkitektur og byggeri. Det er som at åbne en dåse tomater med en blyant. Det er helt forkert og det vidner om det forskruede virkelighedsbillede jeg beskrev i starten af min kommentar. Istedet for dette vanvid, ja så skulle man fra politiske hold heller begynde at kikke lidt indad og se at tackle de egentlige bagvedliggende problemer. Det nytter ikke noget, at gøre selve bygningerne til prügelknabe. Men det er jo så nemt. Så ved man hvor man skal rette sin vrede hen. Det viser handlekraft at bygge lidt om hist og pist og ikke mindst, så afleder det opmærksomheden fra de (meget slemme og dybe) problematikker, som egentligt ligger bag. Og det elsker populistiske politkere. Jeg synes ikke arkitekterne skulle nedværdige sig med at være deres forlængede arm i dette vanvid. Det er jo på sin vis en hån imod deres eget fag og forgængere. De burde - om nogen - forklare politkerne, at det skam ikke er bygningerne der er noget galt med, men det samfund som politkerne har ansvar for! Bum. Det er sandheden. Men den er skisme svær at sluge.

Fremstår min forklaring ikke tilfredstillende klar, vil jeg hjertens gerne uddybe med solid argumentation og kilder.

//Lasse Enevoldsen (der selv bor i Klostervange på billedet :-)

Lasse sagde ...

SKAL man endelig nævne problemer med betonghettoerne, ja så er som regel konstruktionene der har været gal. De havde ikke så godt styr på materialet dengang og mange af beton-paladserne begyndte allerede tidligt at blive skadet. Herudover har man desværre også brugt temmelgit giftige materialer flere steder (PCB, asbest, bly, etc...). Så igen: konstruktionsteknikkerne og materialerne var de sgu for dårlige til i efter-krigspårene. Det kunne vi gøre MEGET bedre idag. Deres tanker og ideer, ved jeg ikke rigtigt om vi kunne gøre bedre?