Jan Guillou: Den store afsløring

Den svenske forfatter og journalist er mest kendt for sin Arn-triologi og for serien om Carl Hamilton og senest for romanen Fjenden i os selv.

Men Jan Guillou har en lang historie som skribent i Sverige. Han studerede jura i slutningen af 1960erne, men får job på FiB/aktuellt som journalist og begynder her sin karriere som journalist men efter 5 år på diverse kommercielle blade, så bliver Jan Guillou fyret på grund af politiske uoveresnsstemmelser, men bliver senere ansat på den venstreorienterede Folket i Bild/Kulturfront og det er her, at Jan Guillou afslører at en særlig svensk efterretningstjeneste, Informationsbyrän eller IB, der spionerer mod medlemmer i det svenske kommunistparti og andre organisationer på den yderste venstrefløj. Man kan læse artiklerne om IB her. På baggrund af artiklerne bliver Jan Guillou idømt 10 måneders fængsel. Mens Jan Guillou sidder fængslet skriver han meste af denne roman om sin tid i den kommercielle presse.

Romanen har altså selvbiogratiske træk, men hovedpersonen hedder Erik Ponti (som også optræder en række af Guillous andre bøger, som f.eks. i Fjenden i os selv). Ponti studerer jura og mangler stort set kun afhandlingen for at blive færdig, men så langt når han aldrig. Han kommer i kontakt med bladet Aktuelt for Mænd, da han kan fortælle en mindre skandalehistorie om hvordan han er blevet værnepligtig på trods af at han ikke er svenske statsborger. Bladet antager ham også begynder en hæsblæsende fortælling om sex, alkohol og luderjournalistisk, der her både skal tænkes i overført og i reel betydning, da en af bladets faste sider er, at tage rundt i verden og besøge bordeller på bladets regning.

Vi hører om kampen for at vise mere og mere af de nøgne piger i oplags konkurrencen med de øvrige mandeblade. køb af rettigheder til historier og om historier der næsten kan betragtes som løgne og om redaktører, der ikke ønsker kritisk journalist om hverken Vietnam-krigen eller kampene i Mellemøsten. Ponti kommer mere og mere i konflikt med sig selv og sine egne politiske standpunkter. Ponti er nemlig selv aktiv i Vietnam-bevægelsen og anser sig selv som venstreorienteret. Efter hans fyring fra bladet bliver han free-lancejournalist og kan her skrive artikler både til den kommercielle presse og til venstreorienterede tidsskrifter om de samme emner.

Det der gør bogen interessant at læse i dag er de underholdende beskrivelser af hvordan økonomidirektører får gennemført strukturrationaliseringer:

På langt sigt turde resultatet af disse strukturrationaliseringer være givet: Øget profit. hårdere arbejdstempo og større slitage på den journalistiske arbejdskraft. Endvidere ville avisernes indhold i stadig mindre omfang bestå af artikler, som det havde taget tid at lave.

Det er måske det samme vi ser i dag. I Danmark hælder de to store bladhuse, JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin, millioner efter gratisaviser, som ingen rigtig har bedt om. I Urban kan man læse de samme artikler som i Berlingske Tidende, men her uden at man skal betale for det. Til gengæld er der intet tungt stof om politik eller kultur. Der er kun plads til korte og letfordøjelige historier. Tilsvarende gælder det på fjernsynet, hvor komplekse historier skæres for at give plads til underholdningsstof og lange vejrudsigter.

Jan Guillou: Den store afsløring. Oversat fra svensk af Anders Johansen. Modtryk, 2. udgave, 2005. Kilde: Kristoffer Aakesons side om Jan Guillou på svensk. Også udgivet på Bogblogger.dk.