Morgendagens Mand

Danmark i slutningen af 1800-tallet. Landet vånder sig fortsat efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864, det første socialister under ledelse af Pio begynder arbejdernes kamp for en bedre tilværelse og Brandes erklærer det moderne gennembrud. Poltisk står kampen mellem de national-liberale i Venstre og godsejerne i Højre. Udviklingen skaber nye industrier og fabrikker og samhandelen stiger. Ude i Europa står Bismarck som den stærke mand efter at have samlet Tyskland og vundet krigen mod Frankring i 1871. Verden var under forandring, der var endnu større end det, som vi i dag er vidne til. Det er denne periode, som Ebbe Kløvedal Reichs (1950 - 2005) roman Morgendagens Mand handler om.

Morgendagens Mand, Sophus Martens, er spion, rådgiver for Estrup og vidende om stort set alt hvad der foregår i byen København og Europa. Det er derfor et meget stort og bredt persongalleri af både kendte og ukendte personer, som Ebbe Kløvedal Reich anvender gennem bogen. Udover de nævnte er det bl.a. Drachmann, Tietgen, Hørup, den hellige Mahdi og zar Aleander af Rusland.

Romanen slutter i 1885, hvor Estrup sætter regeringens magt igennem på tværs af Rigsdagens flertal og regerer efter provisoriske finanslove og samtidig indskrænker forsamlingsfriheden.

Det brede persongalleri og dermed de mange forbundne historier bliver desværre bogens svaghed. Det er svært som læser at have overblik over handlinger og hvem der nu lige var med i kapitlet før.

Men Ebbe Kløvedal Reich har overblik over sin europæiske historie og sætter den historiske fortælling ind i en nutidig ramme om Sophus Martens oldebarn, der er i gang med noget der ligner Sophus Martens virksomhed i dag. Her er det - ikke overraskende, når man kender Ebbe Kløvedal Reichs politiske holdninger - EU og EU's bureaukrater, der i gang med fjerne demokratiet. Netop sammenhængen mellem et historisk drama og nutidens politik er det mest interessante ved romanen.

Ebbe Kløvedal Reich: Morgendagens Mand. Forlaget Vindrose, 1993.