Bogen giver et indblik i hvordan ekstremt venstreorienterede kredse i Danmark i 1970erne droppede de demokratiske virkemidler og valgte at indgå en alliance med terrorister som PFLP. Blekingegadebanden samarbejdede bl.a. med RAF i Tyskland, De Røde Brigader i Italien og Den Røde Hær i Japan. I dag ser vi tilsvarende samarbejder mellem Al-Qaeda og lokale muslimske ekstremist grupper.
Mest skræmmende er hvordan almindelige veluddannede danskere lader sig forføre til at støtte disse terrorister gennem en sektagtig organisationskultur, der bl.a. omfatter en celleopdeling, så kun ganske få kender hele organisationens omfang og virke og en feministisk bodgangsøvelse.
Undervejs bliver vi introduceret for en stemme. En som rent faktisk har deltaget i bandens aktiviteter og som var en del af inderkredsen på de omkring 10 til 12 mennesker, som udførte samarbejdet med PFLP og som stod bag ulovlighederne. Stemmen giver en personlig indgangsvinkel til hvordan det kunne lade sig gøre og ikke mindst hvordan de kunne forklare det og for sig selv:
Vi har nok justeret etisk i detaljen, men grundlæggende gav vi os selv fribillet.
I diskussionen efter Maja Højgaard Nielsens anmeldelse af bogen her, fremgår det, at det jo også relevant i dag, når man ser på hvordan ungdomshusets brugere og deres medløbere retfærdiggører deres kamp med politiet og beboerne på Nørrebro. Ens personlige og politiske valg kan gøre en stor forskel.
Anden del af fortællingen om Blekingegadebanden udkommer i efteråret 2007 og den kan jeg næsten ikke vente på.
Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden - Den danske celle, bind 1. Gyldendal 2007. anmeldelsen findes også på Bogblogger.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar