Da jeg studerede på Handelshøjskolen i København (som dagens anglofile kalder CBS) havde jeg faget Virksomhedshistorie med Ole Lange og her fik vi en masse at vide om virksomhedernes udvikling i slutningen af 1800-tallet og om Alfred Chandlers teorier om scale and scope og om vertikale og horisontale integrationer. Det kom tilbage til mig, da jeg gik i gang med Ole Lange biografi om finansmanden C. F. Tietgen.
I vores nationalhistorie hører C. F. Tietgen til blandt de store sammen med ØK's stifter H. N. Andersen og A. P. Møller og Tietgen var stor: Han var drivkraften bag etableringen af Privatbanken, telegraflinjer gennem Rusland til Kina genne Store Nord, etableringen af De Danske Sukkerfabrikker, De Forenede Bryggerier, De Forende Dampskibsselskaber og række andre virksomheder, som danner grundalg for en stor del af nutidens danske erhvervsliv.
De danske, de forende... Sammenslutninger, karteller eller, som Tietgen selv omtalte dem, ringe. Reelt set var der tale om dannelsen af effektive monopoler, hvor Tietgen gennem tvang og bestikkelse samlede virksomhederne i stærke klynger, som bremsede konkurrencen, så Tietgen, Privatbanken og Privatbankens bestyrelse, som overraskende også sad i de mange virksomheders bestyrelser, med muligheden for en fed profit. Biografen er nemlig ikke en helgen-kåring af Tietgen men en gennembearbejdet og kritisk indblik i en mand og en tid, hvor den danske industrialisering blev grundlagt.
Tietgen blev født i Odense i 1829 og døde i sin lejlighed i Kronprinsessegade tæt ved Marmorkirken, som han brugte 20 år og store dele af sin formue på at få færdig, i 1901. Her var hans tid forbi. Systemskiftet bragte Venstre til magten og landmændene gik sammen og skabte andelsbevægelsen og i erhvervslivet satte nye folk sig i førersædet, ØK med H. N. Andersen, Landsmandsbanken under ledelse af Isak Glückstadt.
Ole Lange skriver medrivende og undervejs kommer der en del kommentarer til både nutiden (den ukritiske beundring af A. P. Møller-Mærsks dynasti) og fortidens historiske valg (den tåbelige krig i 1864). Man bliver ikke meget klogere på personen Tietgen. Fokus er på Tietgens handlinger og de valg han foretager og i det konkluderende afsnit kommer vi tilbage til Chandler og den øvrige virksomhedsteori. Måske er der ikke en usynlig hånd, men kun aktive handlinger for foretagsomme virksomhedsejere?
Ole Lange: Stormogulen. Gyldendal. 2006.
torsdag den 14. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar