søndag den 18. februar 2007

Om Danmarks Radio

Gennem de sidste par måneder har Danmarks Radio, DR, været kastet ud i store problemer, primært på baggrund af budgetforøgelsen i forbindelse med bygningen af DR Byen.

Det er ikke mindst DR Koncerthuset, tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel, der står for den største del af det stigende budget, så meget så der er enkelte firmaer, der har foreslået at købe DR Koncerthuset og så lade DR leje sig ind. Det forslag er der enkelte politikere og kommentatorer der går ind form.

Men Danmarks Radion er ikke kun en medievirksomhed som konkurrerer med TV 2, Viasat, SBS og de øvrige kommercielle medievirksomheder om at levere det bedste fjernsyn, radio og internet til os brugere og licensbetalere. Danmarks Radio er mere end bare en medievirksomhed, Danmarks Radio er en af de vigtigste danske kulturinstitutioner. DR Koncerthuset er en hjørnesten i denne kulturinstitution: DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiounderholdningsorkestret og DR Bigband, DR Radiokoret og DR Radiopigekoret får alle plads i Koncerthuset og vil 200 gange om året vil der være koncerter i DR Koncerthuset.

Med Operaen og det kommende skuespilhus, så har København enstående steder til opera og skuspil. Med DR Koncerthuset, så får vi også et enestående sted til den symfoniske musik og det kan godt klare en højere pris.

Ingen kommentarer: