Det århusianske kunstmuseun Aros viste i janaur måned Thyra Hilden og Pio Diaz' videoinstallation Aros on Fire. Burning the Roots of Western Culture. Jeg nåede lige at opleve den onsdag d. 31. januar og dermed kunne jeg også opleve installationen indefra selve Aros, der her ligger i et flot orange lys fra de store videoprojektorer.
Det var faktisk en fantastisk oplevelse: Samtlige 1.000 kvm. vinduer i det store kvadratiske museum får projekteret en brand op på sig. Det er kunstnernes ambition at "synliggøre den latente, destruktive, imperialistiske kraft, der er udgået fra den vesterlandske kultur igennem tiderne - fra dens begyndelse." Der er altså tale om et politiske kunstværk, der sætter spørgsmålstegn ved vores civilisation. Vi sætter ild til de konstruktioner, som vi har selv bygget op samtidig med at vi lader resten af verden gå til i ild og kamp. Men er det ikke det modsatte vi gør? Når vores soldater kæmper i Afghanistan, så handler det jo faktisk om at bygge op og ikke brænde af.
Tidligere har kunstnergruppen sat ild til Det Danske Institut i Rom og Trevi Fontænen og de planlægger at sætte ild til Louvre i Paris og Colosseum i Rom.
Aros on Fire. Aros. 1. - 31. januar 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar