Den danske enkelhed

Allerede forsiden af Povl Abrahamsens bog Den danske enkelhed - Et samfund og dets arkitektur samler bogens tese. Forsidebilledet er nemlig af LO-Skolen i Helsingør, som er tegnet af Jarl Heger, Karen og Ebbe Clemmensen og indviet i 1969. Skolen er eksemplet på at arbejderbevægelsen gik i symbiose med kultur- og åndsliv. Højskoleaktiviteter for ungdom og videreuddannelse af tillidsmændene og med muligheden for at give både ungdom og tillidsmænd gode oplevelser med en af de største danske private kunstsamlinger og det i en smuk arkitektur, hvor de enkelte længer samler sig omkring den centrale fordragssal, der ligger som en landsbykirke centralt i den landsby, som skolen danner.

Da er jo noget særligt over den danske arkitektur - nemlig enkelheden. Men denne enkelhed er ikke opstået isoleret blandt arkitekter og desginere, men er baseret på og udviklet i tæt sammenhæng med det omliggende samfund.

Historisk trækker Povl Abramhasen linjer tilbage til Christian IV og viser hvordan udenlandske impulser omsættes til danske kultur og til danske byggerier: filosoffen Henrich Steffens forelæsninger, der skaber grundlaget for de danske guldaldermalere eller Århus Universitet, der er inspireret af Bundesschule Bernau ved Berlin eller for den sags skyld SAS Royal Hotel, der er inspireret af Lever House i New York. Bogen kan læses som en arkitekturhistorie, men også som en kulturhistorie over de sidste 250 års udvikling i Danmark.

Dansk kultur er aldrig udviklet i trods men i sammenhæng med udlandet. Denne udveksling skal vi turde fastholde og samtidig stå værn om den danske enkelhed.

Povl Abrahamsen: Den danske enkelhed - Et samfund og dets arkitektur. Christian Ejlers' Forlag, København, 1994.