Dansk teater 2006

Stand-up komikeren Thomas Wivel havde i lørdags kronikken Dansk teater - stand up! i Berlingske Tidende. Wivels hovedkonklusion er at dansk teaters aktuelle krise skal skyldes at teatrene ikke tør tage chancer og mener at stand-up scenen kan tilbyde teatret noget nyt, der bl.a. kan få de unge i teatret.

Jeg har i denne sæson ikke har haft så mange forestillinger (Det er kun blevet til Jokum Rohdes Århundredet på Kaleidoskop og Kometerne på Privatteatret), og kan delvist godt følge Thomas Wivels analyse af, at teatrene ikke tør tage chancer, men jeg mener at problemet ligger et andet sted:

Teatrene er blevet for konforme og hvis de endelig forsøger at sætte en diskussion i gang, så bliver det for pædagogisk eller anstrengt, som f.eks. Lets Kick Ass på Nørrebros Teater, hvor det er befrielsen af Irak, eller Den danske tragedie, der handler om drabet på den italienske turist på Nørrebro. Vi tilskuere ønsker ikke at blive belært.

Det moderne teater skal sætte problemer under debat, men vi tilskuere skal kunne danne vores egne holdninger til hvad det er vi ser på scenen og diskutere dem med, dem som vi har været i teatret med eller med de andre tilskuere, dramatikeren eller skuespillerne. Det gør Det Kgl. Teaters scene Turbinehallerne, hvor stykkernes indhold og baggrund bliver udgangspunkt for diskussioner.

Men der skal også være plads til udstyrsstykkerne, som Flagermusen på Operaen eller The Producers, som snart har premiere på Det Ny Teater. Dansk teater er heldigvis bredt nok til det kritiske og til det underholdende.