Tivoli har fået nej til at bygge en ny forlystelse på 80 meter midt i haven. Nejet kommer fra Københavns Kommune, der først ønsker at der udarbejdes en lokalplan for Tivoli. Det skriver Jyllands-Posten København.
Jeg går meget i Tivoli, ikke for at prøve noget, men for at opleve stemningen og hygge mig. Men det er tydeligt at de nye forlystelselser, som f.eks. Dæmonen og Det Gyldne Tårn har fået flere til at komme i den gamle have og dermed sikret Tivolis overlevelse.
Hvis vi vil beholde Tivoli, så kræver det at haven får lov til at udvikle - også med nye forlystelser. Det er trods alt forlystelserne der sikrer blomster og alt det andet.
I artiklen udtaler en nabo sig om Tivoli: "De eksisterende forlystelser i Tivoli er allerede meget generende. På en sommerdag støjer det så meget, at vi ikke kan have vinduer åbne.". Til hende kan jeg kun sige: Flyt på landet, hvis du ikke vil bo i byen og høre på støj hele døgnet!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar