onsdag den 10. august 2005
Drabet
Per Fly er nået til sidste del af sin trilogi om det danske samfund. Først kom Bænken, som handlede om underklassen, senere kom Arven om overklassen og nu er vi kommet til middelklassen med Drabet.
Middelklasse er vi i: Hovedrollen Carsten - spillet af Jesper Christensen (som der i øvrigt er et stort interview med i denne måneds Euroman) – er gymnasielærer og gift med Nina (Pernilla August). Ægteskabet går ikke særlig godt og Carsten har en affære med én af sine tidligere elever Pil (Beate Bille). Pil hører til på den yderste politiske venstrefløj og begår sammen med nogle kammerater hærværk mod en våbenfabrik, undervejs får de slået en politibetjent ihjel. Naturligvis bliver de anholdt og anbringes i isolation. Her er Carsten den eneste som besøger Pil og får hende til at holde ud, uden at afsløre, hvem der kørte bilen. Der lykkedes det heller ikke Politiet at få dem dømt for drab. Undervejs er Carsten og Nina blevet skilt og Carsten overlever ved at holde fast i Pil og forsøger at være hendes beskytter. Men langsomt begynder Carsten at føle skylden for drabet og for politibetjentens enke.
Filmen kredser altså om begrebet skyld, men den giver intet svar på hvordan vi skal arbejde med skylden. Hvilket er filmens store problem, som publikum er vi vidner til en mands langsomme opløsning, uden venner, kone og selv Pil forlader ham, da han er overbeskyttende. Hun kommer videre og starter igen på statskundskab, uden vi får forklaret, hvordan hun gør det. Vi kommer aldrig dybere ned i de enkelte personer.
Hærværket mod våbenfabrikken forklares med ønsket om politisk handling og ikke kun snak. Et ønske som Carsten, som gammel venstreorienteret bakker op om. Samtidig retfærdiggøres drabet på politibetjenten med de drab, som våbnene fra våbenfabrikken, begår i krige i Afrika. Det er traditionel venstrefløjs revolutionsromantik, at retfærdiggøre hærværk og vold med konflikter andre steder i verden. Det samme ser vi som argumenter fra de ekstreme muslimer, hvor terrorismen retfærdiggøres med befrielsen af Irak og Afghanistan. Problemet er at man aldrig kan retfærdiggøre vold med noget som helst – og slet ikke drab. Og det er det, der går op for Carsten undervejs.
Drabet. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Dorte Høeg, Kim Leona, Mogens Rukov. 2005. Varighed: 100 minutter. Premiere: 26. august 2005. www.drabetfilmen.dk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er næsten "synd" at du har forstået så lidt af denne films mange planer, der går langt videre end til blot skyldsspørgsmålet.
Venlig hilsen
Hans Ishøy
Send en kommentar