Præsten i Vedersø

Langt ude i Vestjylland, omkring en mils vej fra Vesterhavet ligger Vedersø. En lille landsby, der ville leve sit stille liv blandt de mange danske småbyer med en middelalderkirke. Men denne by er speciel. Det var nemlig her, at præsten Kaj Munk virkede hele sit liv som præst fra 1924 til han blev myrdet af tyskerne d. 4. januar 1944.

Oprindeligt kom Kaj Munk fra Lolland, hvor han allerede som barn oplevede at miste sine forældre. Det satte sig naturligvis stærkt i ham og var en af grundene til at Kaj Munk valgte at blive præst. Med sig fra Lolland tog Kaj Munk en lille blå anemone, som han skrev et digt om (her følger vers 2 og 3):

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands
grus ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang
her har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Fra sin debut med Idealister i 1928 blev Kaj Munk en af de betydeligste danske digtere. Mest kendt er formentlig Ordet, som Th. Dreyer indspillede i 1954. Ordet tager faktisk sit udgangspunkt i en ung Vedersø-kone, som døde i sin barselsseng og som udløste store bevægelser i Kaj Munks sind.

I 1930erne afviste Kaj Munk demokratiet og havde stor beundring for de stærke mænd, som Hitler og Mussolini, der prægede tiden. Efter Tysklands besættelse af Danmark i 1940 var Kaj Munk en af de første til at afvise samarbejdspolitikken og stod derfor længe meget alene. Men efter Regeringens fratræden d. 29. august 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod tyskerne. I en prædiken på denne dato skriver han, at: Nu aander vi op, nu hilser vi hinanden med et Tillykke. Nu er vor Stilling klar. Hvis vi selv vil, er det bedste sket os: at vi er i Guds Hænder.”

Og i Guds hænder var Kaj Munk, med tiden blev hans modstand for meget for tyskerne og en sen nattetime d. 4. januar 1944 blev han hentet og skudt i en plantage ved Silkeborg. På turen tilbage i rustvognen tilbage til Vedersø blev han fulgt af en stor menneskeskare.

Selvom Kaj Munk ikke stod fast på demokratiets grund, så Kaj Munk er nok den største konservative intellektuelle, Danmark har set.

Litteratur:
Kaj Munk: Saa fast en Borg – kronikker mv., Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1946,
Per Stig Møller: Munk, Gyldendal, 2001.
www.kajmunk.dk