Marthas Tema

På musikkonservatoriet sidder der en forsker. Han forsker i en komponists sidste stykke fra slutningen af 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet sidder der i København en komponist og skriver på sit sidste stykke.

De to handlinger og de to tidsaldre flettes på forunderligvis sammen i Nikoline Werdelins nye stykke Marthas Tema på Aveny-T, hvor alle skuespillerne spiller en rolle, både i den ene og den anden tidsalder – en komposition man ofte ser på film, men som er sværere at omsætte til teater, da der hele tiden er skift af kulisser og af påklædning. Nikoline Werdelin, som både har skrevet og instrueret, og scenografen Marianne Nilsson har løst udfordringen ved at anvende den samme scenografi, som med enkle virkemidler flytter os frem og tilbage i tiden.

Centralt og bedst står Lars Mikkelsen med den absolutte hovedrolle som forvirret og indelukket forsker og som komponisten, der forsøger at overleve i højere borgerskabets saloner. Omkring ham møder vi et spænd af personer, hvor Tammi Østs lesbiske selskabsdame og som forskerens assistent, der er på jagt efter en mening og en kærlighed bl.a. på Landmark-kurser, står stærkest i min bevidsthed.

Vi møder mennesker, som på tværs af tidsaldre gemmer sig bag facader og aldrig rigtig forstår hinanden. I stedet for tomheden finder de en besættelse, som næsten altid er ødelæggende. Det er virkningsfuldt, men stykket gemmer sig desværre også bag en facade af revyteater, hvor stykkets pointer (for de er der!) forsvinder i grinet fra salen.

Marthas Tema. Aveny-T. Spillede til d. 21. maj 2005.