Honoré de Balzac (1799 – 1850) er en af de største franske forfattere. Kurtisanerne indgår i serien ”Den menneskelige komedie”, hvor bl.a. også Fader Goriot indgår. I virkeligheden så er der tale om en samling af noveller der ligger fortløbende og som udkom i perioden 1838 til 1848. Ambitionen var at lave et tværsnit af Paris, det resulterede i mere end 90 noveller og historier og en persongalleri på mere end 2000.
Kurtisanerne handler om Lucien de Rubempré og de mange manøvrer, som hans rådgiver, Carlos Herrera, foretager for at skaffe midler til giftermålet. Samtidig er historien en glimrende introduktion til intrigerne, som de foregik i Paris i 1800-tallet. Undervejs støder vi ind i både børshajer, ludere og straffefanger og oplever både det glamourøse liv i Operaens loger og forholdene i fængslerne i Paris.
Kurtisanerne er spændende læsning. Men det er svært at holde styr på de mange intriger og personer som nævnes. Herunder at flere af personerne har flere identiteter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar