I dag valgte statsminister Anders Fogh Rasmussen at udskrive folketingsvalg. Det har der og bliver der skrevet meget om. Den denne blog ikke handler om politik, så skal jeg ikke komme nærmere ind på om der skal være Danmarks næste statsminister. Læs f.eks. Kasper Hyllesteds blog for at blive meget klogere. I stedet vil jeg forholde mig til TV-stationernes præsentation af valgkampens første dag:
TV2 havde kl. 19.00 et såkaldt Topmøde mellem Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. Topmødet var efter min mening mere præget af at værten Michael Kamber hele tiden skulle blande sig og komme med lange kommentarer og spørgsmål og forsøgte i hærdigt at stoppe debatten, når den var kommet godt i gang, enten med endnu et spørgsmål eller med en kort jingle. Der fortalte at nu skulle de videre til et nyt emne. Hvad skal det gøre godt for? Tror journalisterne at vi vælgere er dumme eller zapper væk hver gang der har været debatteret i tre minutter?
Også TV-Avisen blev delt op i korte intervaller, adskilt med en lang jingle med et kryds der landede på toppen af Christiansborg. Hvorfor nu det? Heldigvis fastholder DR at have en lang partilederdebat over to timer, som kører i skrivende stund. Men hvorfor skal det foregå i Statens Museum for Kunst og ikke i et studie i TV-byen?
Kald mig bare gammeldags, men kan man ikke forvente at TV tager sig tid til debat og oplysning - eller skal alting reduceres til underholdning?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar