Filmanmeldelse. Så kom der endelig en dansk politisk spændingsfilm: Nikolaj Arcels Kongekabale.
En god og spændende film, men giver den et kritisk indblik i hvordan dansk politik foregår? Nej, det gør den trods alt ikke. Historien om de to heltemodige journalisters legen detektiv - komplet med journalistskilte (som var de FBI-agenter) - og deres afsløring af en skruppelløs partileder og en endnu mere skruppelløs spindoktor giver aldrig helt mening.
Filmens præmis ligger klar stort set fra starten: Spindoktorerne er de onde i denne verden. Men spørgsmålet er om det er så enkelt? Filmen går mest af alt hjem på formiddable skuespilpræstationer: Anders W. Berthelsen er den unge journalist Ulrik Torp, som kommer på Christiansborg og starter en historie, som han ikke helt kan styre. Nicolas Bro spiller journalisten på sidelinien, der spiller efter sine egne regler og som besidder endeløse konspirationsteorier om magt og politikere.
Søren Pilmark spiller Erik Dreier, den ambitiøse politiker, som formår at smide alle andre banen for selv at blive partileder og kommende statsminister. Søren Pilmark spiller på en måde, som minder mig meget om Ian Richardson som primeminister Francis Urqhart i BBC's fantastiske dramaserie House of Cards. Pæcis den samme nærmest diabolske indlevelse og brug af andre i ens eget spil. Det er simpelthen sublimt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
"Historien om de to heltemodige journalisters legen detektiv - komplet med journalistskilte (som var de FBI-agenter) - og deres afsløring af en skruppelløs partileder og en endnu mere skruppelløs spindoktor giver aldrig helt mening."..hvorfor ikke det?
Jeg synes personligt, det virkede meget nær virkeligheden.
1) Kritisk journalistik er vel i research-fasen meget lig detektiv-arbejde.
2) Journalister på Borgen skal bære pressekort synligt, det er obligatorisk. Og..
3) afsløringen af toppolitikeren og/eller spindoctoren er der masser af eksempler på fra virkelighedens verden (Lars Løkke der betaler taxa sort, Kramer der bruger hjemløses penge, Brixtofte-skandalen, Søren Espersens medlemskab af Den Danske Forening osv., osv.).
Til gengæld er synspunkterne om, at spindoctorne er for unuanceret onde, og at rollerne er for karikerede, lige i øjet.
Til sidstnævnte kan man så sige, at netop disse overdrevne biroller har haft så stor succes i bølgen af nye danske film, at det egentlig er forståeligt, at virkemidlet bliver trukket op af hatten igen (fx Ulrich Thomsen i Blinkende lygter, Thomas Bo Larsen i Festen og samtlige biroller i Den Eneste Ene).
Til spørgsmålet om, hvorvidt det skader filmen, at nogle af Christiansborg-optagelserne er fra Rådhuset; come on, sådan vil det altid være med film. Den slags lægger man kun mærke til, hvis man har været begge steder.
..ligesom jeg for eksempel gennemskuede, at udendørs-scenerne på ørkenplaneten Tatoine i Star Wars i virkeligheden er optaget i Tunesien - fordi, jeg har været begge steder.
Per Thiemann
- partyprins
Send en kommentar